Historien om den mulige strejke i dansk fodbold har også ramt Cypern, hvor Apoel Nicosia i tilfælde af en konflikt kan se frem til at møde et amatør-hold fra AaB i den afgørende kamp for at komme i Champions League.

Sagen betragtes som ekstremt spektakulær og har fået Apoels konkurrenter til at kalde klubben for verdens heldigste fodboldklub, og fra formanden for spillerforeningen på Cypern, PASP, Spyros Neophytides, lyder der lovsang over for de danske spillere idealisme:

- Udover min støtte til de danske spiller, vil jeg udtrykke min beundring for de beskeder, de sender. De er villige til at sætte en gigantisk karrieremulighed på spil - såsom chancen for at spille med i europæiske turneringer - for at opnå deres mål. De fortjener ros for deres handlinger. Det viser, hvordan en professionel kultur fungerer, og jeg håber, vi kan tage ved lære af det, lyder det fra Spyros Neophytides.

- Strejken kan blive afblæst, hvis deres krav bliver mødt. Men, efter at have set deres krav og efter at have talt med indflydelsesrige personer, har jeg følelsen af, at det ikke er bluff, men en seriøs trussel, siger formanden.