Hopla, EM begynder. Fryd og forventning. I løbet af de kommende dage kommer alle svarene

Kan Danmark overraske, kan Robbie Keane stadig sprinte, kan vi kende en korthåret udgave af Sergio Ramos, og hvorfra kommer mon alle de øjeblikke, der vil få mindst en milliard TV-seere akkumuleret gennem hele slutrunden til at skrige eller tage sig til hovedet i fine, globale fælles-stemninger?

Bliver det åbne udvekslinger eller låst og målfattigt?

15 af de 16 EM-landshold vil spille med fire forsvarsspillere, og kun Italien arbejder løst med et tremandsforsvar, der virker så udmærket hos især Udinese, Napoli og Juventus. 4-2-3-1-systemet, som Morten Olsen ’first mover-agtigt’ påklistrede Danmark for 12 år siden, er i dag fællesskabelon for næsten al fodbold, og kun Spanien og Tyskland ventes at presse modigt og risikofyldt højt oppe på modstandernes banehalvdel.

Det kan altså nemt blive en slutrunde, der hver aften bliver åbnet og vendt på hovedet fra bænken. Hvorfra de snurrige, de fiffige, de unge, de driblestærke og de mere ukendte kan komme trimlende ind på banen med det potentiale, verden endnu ikke har set i detaljer.

Her følger 10 EM-navne, jeg bare helt naturligt ser frem til at følge – og 9 spillere, der snart kan blive lige så store, hvis de får lov at folde hele potentialet ud, når nu hele verden kigger med. Når de får chancen – enten fra start eller fra bænken.

Vi begynder med de store.

Når Mario Balotelli ikke sætter ild til noget, kan han være lige så spektakulær som Lionel Messi, ja, seriøst, og han vil som Italiens forreste mand givetvis forsøge med alle sine løjer at tage ansvar for et projekt, der allerede vakler med matchfixing-skandalen. Zlatan Ibrahimovich, født en enkelt måge-flyvning fra København, tager samme ansvar for svenskerne, som power-angriberen har et styk verdensklasse, vi vel ikke har set i Skandinavien siden Michael Laudrup. Englænderen Wayne Rooney røg i karantæne i de to første EM-kampe, da bægeret med adrenalin skvulpede over i Makedonien, og det siger vel alverden om den karseklippede brumbasse, at han alligevel blev udtaget.

Danmarks gruppe er ren glimmer, og det meste af den internationale presse kigger mest på hollænderen Wesley Sneijder, selv om de vel burde glo på hans fænomenale landsmand Robin van Persie. Samme interesse er der for portugiseren Cristiano Ronaldo, verdens næstbedste fodboldspiller, og tyskeren Mesut Özil. Fra Real Madrid kommer også den franske målsultne Karim Benzema. Også han har musklerne til at skabe store øjeblikke de næste tre uger. I Østeuropa, hvor slutrunden fysisk folder sig ud, er det andre billeder, man har på væggene, og især tjekken Tomas Rosicky, tidligere Dortmund og nu Arsenal, vil tiltrække sig opmærksomhed, når han nu som spæd faldt i gryden med boldkontrol. Der lå han måske en tid sammen med Kroatien-spirrevippen Luka Modric fra Tottenham, og mon ikke de også i Asien atter vil forholde sig til en af de store oplevelser i de to seneste slutrunder, den spanske tiki-taka-kejser Xavi Hernandez?

Puha.

Og så til de små skud, der kan vokse sig store. 22-årige Kyriakos Papadopoulos er græker, og selv om Schalke-manden var i Bundesligaens top fem på både tacklinger og blokerede skud, kender De ham næppe? Hvis 2004-europamestrene igen skal overraske, bliver det på hans monstermåned. 21-årige André Schürrle begynder på Tysklands bænk. Men jeg tror, jeg tør garantere, at det er sidste slutrunde, han begynder dér.

Hvis Balotelli ikke fungerer for Italien, er det bare op med flødekanden og frem med popcornene, for så er der entré for Sebastian Giovinco, tre centimeter mindre end Messi, men speedy som en espresso. Premier League holder øje med Parma-minien, så hvorfor skulle vi andre ikke?

Manchester United kigger også på den 23-årige spanske venstreback Jordi Alba fra Valencia. (Ja, også han er uddannet på La Masia i Barcelona.) Jeg har fidus til Rusland og til den 21-årige CSKA Moskva-playmaker Alan Dzagoev, som i Champions League skabte flere chancer end både Ronaldo og Sneijder.

Allerede i aften er der oplevelse i Polens 23-årige frontløber Robert Lewandowski, som vel dårligt kan kaldes en hemmelighed mere. Lidt mere tålmodighed kræver franskmanden og Rennes-spilleren Yann M’Vila, som er småskadet, og som først skal bevise sig som indskifter. Kantspilleren Rasmus Elm, som angiveligt flirter med Liverpool, begynder nok på banen, og måske AZ-kreatøren senere render ind i navnet, alle internationale stemmer sætter i forbindelse med et gennembrud under EM – danske Christian Eriksen.

Jeg tror, der stadig vil gå en tid med ham. Men man har da lov at håbe. Let it begin.