Siden der gik familiefilm i Nicolas Cages før så intellekt-kære karriere, har han fået hug på hug af alverdens selvfede anmeldere.
Men denne selvfede anmelder kan godt lide både 'National Treasure' og 'Ghost Rider'. Og derfor ér 'Troldmandens lærling' trods alt en lille skuffelse.
Bevares, der er da til tider vildt gang i den, når Merlins højre hånd Balthazar (Cage) efter flere tusind år med lys og lygte endelig finder den nye mestertroldmand Dave (Merlins arvtager) og begynder at lære den amerikanske knægt alle de gode trick i magi-håndbogen.
Men når de nu snakker om den historiske eventyr-magi, så savner man også lidt af den filmiske slags.
Lidt kedelige dueller
Således forfalder 'Troldmandens lærling' lidt for ofte til kedelige dueller med små, blå ildkugler, der får os til at tænke både 'Ghostbusters' og 'Packman'.
Handlingen er fra start også så oplagt, at enhver kan forudsige slutningen. Og det er derfor i skuespillernes kemi, at filmens virkelige styrke skal findes.
Således klikker Nicolas Cage og hans unge lærling Jay Baruchel, så det er en fornøjelse.
God virkelighedsflugt
Mange vil sikkert påstår, at Nic ser lidt træt ud og måske kører lidt på rutinen. Og det gør han. Men når rutinen er så charmerende, så gør det ikke så meget.
Og så skal vi jo også huske på, at Cage spiller en troldmand, der i flere tusind år endelig har fundet den mand, der måske kan give ham lidt velfortjent ferie. Jeg bliver træt bare ved tanken.
'Troldmandens lærling' ér ikke helt så god, som vi kunne håbe. Men eventyrfilmen leverer alligevel to timers kompetent virkelighedsflugt.
Eventyr
'Troldmandens lærling'.
Instruktion: Jon Turteltaub
