Viggo Mortensen sultede under ”The Road”

Jeg tabte mig 14 kilo

viggo

Viggo Mortensen har tabt sig 14 kilo før og under indspilningen til filmen ”The Road”. Her ses han til filmfestivalen i Venedig. (Foto: Scanpix) Se stort billede

Viggo Mortensen levede sig så meget ind i sin nyeste rolle, at han ikke spiste og tabte sig 14 kilo.

- Jeg vejede mig aldrig, men jeg antager, at jeg tabte mig 13-14 kilo før og under indspilningen af ”The Road”.

I filmen spiller Viggo Mortensen en far, der sammen med sin søn, rejser gennem et desperat USA, der ligger øde hen efter en ukendt katastrofe. Undervejs kæmper de for at finde mad og overleve.

- For mig handler det faktisk ikke først og fremmest om et ekstrem vægttab. Det handler om at gå ind i rollen. Med hud og hår. Jeg vidste, at jeg måtte tabe mig noget, men undervejs tager rollen over. Mere eller mindre bevidst blev det helt naturligt ikke at spise. For det var sådan, jeg måtte se ud, siger Viggo Mortensen til norske VG.

Drømmerolle
I ”'The Road”, der er baseret på en roman af forfatteren Corman McCarthy, spiller Viggo far til den 13-årige australske barneskuespiller Kodi Smit-McPhee. Selv har han sønnen Henry på 21 år.

- Det at jeg selv er far, blev vejen ind til min forståelse af rollen. Det er jo en forældres værste mareridt. En ekstrem tilværelse hvor alt mangler, og den første opgave består i at finde mad og holde dit barn varmt for at overleve. Hvad ville man gøre? Og husk på, dette er ingen tænkt situation, det er hverdag for mere end en milliard mennesker. Selv om det er en fremtidsfilm, er temaet brændende for millioner og atter millioner af mennesker.

For Viggo Mortensen er det en drømmerolle.
- Denne rolle ville jeg have. Fordi det er en meningsfuld og vigtig film, som jeg faktisk tror, kan betyde en forskel og give publikum en ny indsigt.

”The Road” kan ses i danske biografer fra 23. oktober.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: