Olsen Banden i 3D. Hvorfor? Ja, hvorfor ikke? Man kan mene begge dele om »Olsen Banden på de bonede gulve«. Den er en uskadelig fornøjelse – ikke helt skide god, men o.k. nok til at ta’ de tredimensionelle briller på og hygge sig, mens man tænker tilbage på, hvor meget bedre de gamle Olsen-Banden-film er.

Handlingen er klassisk 'light': Egon har en idé til et kup, og det går både skide godt og skidt. I filmens sjoveste scener bryder vore venner ind på Christiansborg – her er der vid og bid i en film, der ellers virker tynget af ærefrygt for Balling og Bahs’ klassikere.

Ikke som den ægte vare

Computeren har lavet sjove udgaver af de elskede hovedpersoner – men dårlige. Egon og de andre lyder, så man slet kan ikke lade være at sammenligne med 'de rigtige'. Det gør det hulens svært for de nye 'stemmer'.

Martin Buch lyder virkelig som Ove Sprogøe (Egon) og Esben Pretzmann går an i sin efterligning af Poul Bundgaards Kjeld. Men Nicolaj Kopernikus lyder ikke som Benny – og når vi nu er så heldige, at Morten Grundwald faktisk er iblandt os endnu, hvorfor har han så ikke selv indtalt?

Den store, positive overraskelse er Annette Heick. Hun er super som Yvonne og sender glade minder til Kirsten Walther. Og så er Mick Øgendahl vildt sjov - fucking waco! – som stemmen inde i en opdateret udgave af den stupide bølle, 'Bøffen'