Det er Aguileras første filmrolle, og hun starter selvfølgelig stort. Det er nemlig Cher, der spiller den anden hovedrolle i filmen, der har fået titlen ’Burlesque’.
Men debutanten er ikke på helt usikker grund. Filmen handler nemlig om en ganske almindelig pige, der tager til Hollywood for at blive opdaget som sanger. Og talent mangler hun ikke.
Da den scenehungrende landsbypige møder Cher, får hun kyndig vejledning fra den aldrende legende, og der går ikke længe, før hun både har fundet kærlighed i storbyen og succes på scenen.
Aguilera har i øvrigt selv været med til at skrive filmens soundtrack, så det lader ikke til, at sangkarrieren er blevet kasseret eller sat på standby til fordel for livet som filmstjerne.
Optagelser uden drama
Kristen Bell, der er kendt fra tv-serien Veronica Mars, spiller Aguileras rival i filmen. Hun fortæller til sladdersiden Just Jared, at stemningen er god, når kameraerne er slukket.
- Det har været så sjovt (at lave filmen, red.). Med så mange kvinder, ved man ikke, hvordan det vil gå. Om alle kan lide hinanden, om det bliver underligt, om der vil være drama. Men alle er bare SÅ cool. Og Cher er alt det, man vil have, hun skal være og mere til.
Filmen her premiere i de danske biografer den 25. december i år.
Se traileren HER




















