'Inception'-stjernen skamroses

Anmelderne går amok over Leo-drengen

JAPAN/

Herren på billedet har god grund til at se selvtilfreds ud: Hans nyeste film tegner til at blive en af de største filmsucceser nogensinde, ikke mindst på grund af hans blændende præstation i filmen. (Foto: Toru Hanai) Se stort billede

35-årige Leonardo DiCaprio, der er hovedrolleindehaveren i verdens pt. mest hypede film, Inception, lever i den grad op til de skyhøje forventninger, der har været til hans præstation.

Faktisk gør DiCaprio det så godt i den nye superfilm, der har premiere i aften, at de danske anmeldere overdrysser både ham og filmen med roser i nærmest uhørt grad.

Lad os åbne ballet med B.T.s egen anmelder, Henning Høgh, der fremhæver alle de bærende skuespilspræstationer i 'Inception'.

- Skuespillerne er så gode, at vi helt glemmer, hvem de var før. Og specialeffekterne er intet mindre end fantastiske, skriver Henning Høgh og kvitterer med fem ud af seks stjerner.

Samme karakter giver Berlingskes filmanmelder, Ebbe Iversen til filmen. Han er også begejstret for Leos skuespil.

 - Leonardo DiCaprio spiller med tungsindig intensitet, skriver Ebbe Iversen og kalder 'Inception' for 'en af de mest fantastiske historier fortalt på nogensinde på film'.

Hos Ekstra Bladet har Peter Albrechtsen trukket topkarakteren - seks stjerner - op af hatten. Ikke mindst fordi Leonardo Dicaprios bedrift 'må og skal fremhæves', som han skriver.

- En fuldkommen overvældende bedrift, der sætter nye standarder for sommerfilm med milliardbudget fra Hollywood, skriver Peter Albrechtsen og uddyber: 

- Han gør sig altid bedst, når han har det værst, og mandens indre dæmoner og afsporede kærlighedsforhold er det, der gør, at ’Inception’ ikke blot spidder hjernen, men til sidst også knuger hjertet.

Politikens anmelder, Kim Skotte, kan snildt matche sin kollega på Ekstra Bladets superlativer, når det kommer til vurderingen af Leonardo Dicaprios præstation. Også her tildeles filmen, der er instrueret af Hollywoods nye guldkalv, Christopher Nolan, topkarakter. Kim Skotte smider seks Politiken-hjerter efter filmen med ordene:

- Nolan har i sin hovedperson, Leonardo DiCaprio, en skuespiller, der er inde i en rivende udvikling og er intelligent og karismatisk nok til at bære hovedrollen som ’drømmerøveren’ Cobb igennem, skriver Kim Skotter og runder anmeldelsen af med:

- Det er sjældent, en actionfilm tager fusen på mig med andet end fart og tempo, men dette drøn af en drømmefilm er noget for sig selv. Når Christopher Nolan inviterer på rejse til drømmeland kan man roligt lade Ole Lukøje-huen blive hjemme.

Trods en mere behersket begejstring for Inception hos Jyllands-Postens anmelder, Johs H. Christensen, finder han også anledning til at rose Leonardo Dicaprios intense skuespil i filmen.

- Det er noget, som Leonardo DiCaprio, der ser ud, som om han med nød og næppe er undsluppet fra 'Shutter Island' er god til - Så god, at han kan operere på de fleste af underbevidsthedens etager - de højeste som de dybeste.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad

Danske dagligvarer er Europas dyreste

06/02
Sundhed
Se om dine p-piller hører til de farligste

Se om dine p-piller hører til de farligste

26/07 15 kr
Mad og vin
Magtskifte i vinens verden

Magtskifte i vinens verden

04/02 5 kr
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: