'X Factor' skal på udkig efter en ny vært. For værten gennem de to sidste sæsoner, den arkitektuddannede Eva Harlou, har meldt forfald til endnu en omgang af det populære talentshow. Det skriver dr.dk.

»Jeg har fået en meget spændende arkitektopgave, som involverer en del rejseaktiviteter, og den har jeg valgt at prioritere,« udtaler Eva Harlou til dr.dk.

Den blonde vært der overtog tjansen efter Signe Molde lægger ikke skjul på, at det er med blødende hjerte, hun stopper som 'X Factor'-vært.

Læs også:

Men udover værtstjansen driver arkitekten Eva Harlou også sin egen tegnestue, der altså har landet en stor opgave med megen rejseaktivitet.

DR regner med at kunne offentliggøre, hvem der skal overtage 'X Factor'-værtsstafetten inden sommerferien.