Onsdag aften var det farvel til 64-årige Inge i 'Den store bagedyst' på DR.

Og hundredtusindvis af tv-seere fulgte med hjemme i stuerne. Men hvad blev der egentlig snakket om under foran tv-skærmene?

Lidt af hvert, hvis man skal tro de mange brugere på Twitter, der onsdag aften gik til tasterne. Her blev selv de mindste petitesser i deltagernes reaktioner og bagværk bemærket - og ikke mindst kommenteret.

Indledningsvis var det særligt tandlægen Sunes kagemand, der skulle forestille Dame Edna, som fik brugerne på Twitter til at 'kage' over.

»Sune laver en eller anden dame som ingen kender,« lød det blandt andet.

Andre bemærkede, at niveauet, der er blevet kritiseret for at være utrolig lavt i år, var en fordel for deltagerne, når der nu skulle lave skræmmende Halloween-kager.

»Dømt på deltagernes kunnen indtil videre bliver det nemt at lave nogle skræmmende kager,« skriver en

Og i den forbindelse havde deltageren Sune desuden valgt at klæde sig ud med eyeliner og sorte negle for at komme i stemning til det uhyggelige stykke bagværk.

»Sune er SÅ klar,« blev det konstateret.

Ligesom Jespers valg af svineblod i sin kage ligeledes gav genlyd på Twitter. Blod kan nemlig erstatte æg lød det i programmet, men det fik alligevel flere brugere på Twitter til at undre sig en smule det valg.

Som en rigtig nok bemærker, så er brugen af svineblod formentlig medvirkende til, at de færreste veganere og vegetarer skulle have lyst til at spise den kage.

»Ideen med at bruge svineblod kommer fra, at jeg elsker at nørde mad i alle afskygninger, og så blev der lavet et dansk studie for nogle år siden om, at man kan erstatte æg med svineblod,« siger deltageren Jesper Hemmingens ifølge Ritzau.

Men selv om de to dommeren ikke fandt brugen af svineblod i en kage for en banebrydende idé, som de ville anbefale andre, så fik Jesper imidlertid ros med på vejen for sin kage.

Svineblodet kunne nemlig ikke smages, som de to dommere bemærkede.

Jespers kage med svineblod mødte forargelse på de sociale medier.
Jespers kage med svineblod mødte forargelse på de sociale medier. Foto: DR/Linette Odgaard
Vis mere

I sidste ende måtte Inge vinke farvel til muligheden for at blive Danmarks næste mesterbager. Det fik straks konspirationsteorierne til at spirre på Twitter. Korruption og aftalt spil, lød det fra nogen, andre opfordrede Ældresagen til at lægge sag an mod DR, mens enkelte blot konstaterede, at hele Danmarks bedstemor nu var ude af det populære bageprogram.

Undervejs blev der dog sået tvivl om, hvorvidt Inge i virkeligheden brugte en levende edderkop til sin Halloween-kage. Døm selv.