Det er en stor aften for Morten Kjeldgaard, der muligvis kan hæve Vild Med Dans-trofæet over hovedet, når han i aften har danset Vild Med Dans-finalen med sin dansepartner bokser Sarah Mahfoud.

Placeringen vil i så fald blive hans bedste, efter han blev nummer to sammen med skuespiller Stephania Potalivo sidste år.

Men der skulle ikke gå meget mere end en halv time og én dans, før den professionelle dansers øjne kunne fyldes med glædestårer.

Det skyldets dog ikke dans, men derimod at man uden hans vidende havde fløjet hans bror fra Thailand og hele vejen ind til Vild Med Dans-studiet i Forum Horsens.

Morten Kjeldgaard har tidligere fortalt, at han er i Thailand en gang om året, da hans bror bor i Bangkok. Til gengæld tyder det på, at flyveturene den anden vej er noget mere sporadiske. I hvert fald kunne tv-vært Claus Elming oplyse de 2.800 begejstrede publikummer og alle tv-seerne derude om, at Morten Kjeldgaard faktisk aldrig har set sin bror danse.

Derfor kvitterede den populære danser da også med et dybt overrasket: 'Det er løgn!', mens han hoppede op og ned af glæde, og brødreparret fik fugtige øjenkroge.

Det er femte gang, Morten Kjeldgaard er med i Vild Med Dans, og anden gang, han står i finalen. Sidste år blev han nummer to med skuespiller Stephania Potalivo, men har tidligere danset med Line Baun Danielsen, Maria Lucia Rosenberg og Ditte Ylva Olsen.

Sarah Mahfoud med partneren Morten Kjeldgaard.
Sarah Mahfoud med partneren Morten Kjeldgaard. Foto: Henning Bagger
Vis mere