Sharin Foo, der udgør den kvindelige halvdel af den danske rockgruppe 'The Raveonettes', skal skilles

Det fortæller den 41-årige musiker selv til TV 2.

Sharin Foo har ellers dannet par med Autolux-musikeren Greg Edwards siden 2005 og haft et liv sammen i amerikanske Los Angeles i USA. I februar i år var det imidlertid slut og parret blev separeret. Inden da havde de kæmpet for at få tilværelsen til at lykkedes, især på grund af datteren Molly på seks år, fortæller Sharin Foo.

Læs også:

»Det er det klassiske med, at vi er vokset fra hinanden. Vi har prøvet at holde sammen på familien for Mollys skyld, men vi er blevet enige om, at hun ikke skal vokse op med nogle forældre, der ikke har lyst til at dele livet med hinanden. Vi er stadig gode venner, vi har masser af respekt for hinanden, og vi skal være forældre sammen resten af livet,« siger hun.

Sharin Foo blev gift med Greg Charles Edwards i 2008. Sammen har de datteren Molly på seks år.

Sharin Foo deltager i årets udgave af TV2-danseprogrammet 'Vild med dans'.