Ny film sætter spørgsmålstegn ved de kendte heltehistorier om jødeflugten fra Danmark til Sverige under Anden Verdenskrig. BT har mødt instruktøren, der også vil fortælle sin farfars historie.
Ny film om jødeflugten til Sverige under Anden Verdenskrig i 1943 punkterer den danske heltehistorie. Nicolo Donato vil have sandheden frem, og den ligger i nuancerne. Han sætter fokus på hjælpernes motiver. På jødernes roller i historien. Var de alle uskyldige? Han sætter fokus på tvisten, der opstod, da rige og fattige danske jøder blev sat sammen i bådene i Kattegat.
Og så vil han riste sin farfar – der var bådebygger i Gilleleje – en rune.
’Fuglene over sundet’ er et stjernespækket dansk drama om de danske jøders flugt til Sverige over Øresund i oktober 1943. Den officielle og overordnede udgave af historien lyder på, at 7.000 ud af 7.500 danske jøder rent faktisk lykkedes med deres flugt, men hvad med resten, og gik det hele egentlig ordentligt til?
Nicolo Donato fik lyst til at skabe en film om alt det, der foregik i skyggen af den kendte historie. Filmen er løst baseret på hans farfar N. B. Lund Ferdinandsens oplevelser i Gilleleje.
Nicolo Donato har et portrætfoto af sin farfar tatoveret på underarmen, fordi Niels Børge var Nicolos forbillede og mentor. Han døde for 24 år siden. Donatos farmor lever stadig i en alder af 94 år.
»Min farfar fortalte egentlig ikke særlig meget om, hvad han lige præcis lavede i 1943. Han betonede, at de ikke havde været heldige med deres aktioner dengang i Gilleleje, og så faldt talen på ’jødepengene’, som han sagde. Senere kom der under nogle af vores fisketure flere detaljer frem om skjulestedet i kirken i Gilleleje, og at min farfar engang havde gemt et gevær i sin overall og var cyklet tæt forbi nogle tyske soldater,« siger Nicolo Donato.
Farfaren spilles i filmen af Cedergren. Derudover er Nicolas Bro, Danika Curcic, Lars Brygmann, David Dencik, Mikkel Boe Følsgaard og Laura Bro blandt de medvirkende i ’Fuglene over sundet’.
Farfar som livsmentor
»Farfar var mit livs mentor i forhold til, hvordan man møder andre mennesker. Den livsfilosofi var også den, han brugte under krigen. ’Husk at se folk i øjenhøjde – også når de ligger ned’. Det har jeg også selv taget med mig videre i livet.«
Instruktøren bag ’Fuglene over sundet’ debuterede i 2009 med dramaet ’Broderskab’ med Thure Lindhardt og David Dencik i hovedrollerne som to fyre i en nynazistisk gruppe, der faldt for hinanden. En film, der gjorde indtryk, men som kun knap 9.000 danskere gik i biografen for at se. I årene efter baksede Donato meget med, hvilket projekt han skulle vælge, indtil der kom hjælp fra en uventet kant.
»Nogle år efter ’Broderskab’ mødte jeg Nikolaj Arcel på filmfestivalen i Cannes, hvor han spurgte, hvorfor jeg ikke var i gang med at lave en ny film. Jeg kagede lidt rundt mellem forskellige projekter. Vi mødtes senere herhjemme, og Nikolaj Arcel hørte ganske kort om alle mine projekter, og han mente, jeg skulle lave ’Fuglene over sundet’,« siger Nicolo Donato.
Ud over Arcel på det praktiske plan er Nicolo Donato inspireret af Lars von Trier.
»Min læremester i ånden er uden tvivl Lars von Trier. Det er hans skyld, jeg laver film. Da jeg så ’Breaking the Waves’, var det slut med at være fotograf i modebranchen. Jeg har studeret hans film meget og har også fået nogle personlige råd med på vejen.«
Sandheden kommer altid frem
Akkurat som sidste års ’9. april’ og ’Under sandet’ kan ’Fuglene over sundet’ godt ses som endnu en film om Anden Verdenskrig, der sætter spørgsmålstegn ved danskernes egen rolle i krigen. En slags selvransagelse.
Da Nicolo var yngre, lærte hans farfar ham, at han skulle lade være med at lyve, fordi sandheden altid kommer for en dag.
»Den filosofi brugte jeg også med hensyn til filmen. Alt er sandt. Intet i vores historie er usandt. Alt er sket et eller andet sted under besættelsen. Dog er det hele ikke sket i Gilleleje. Hvis nogen får ondt i popoen over filmen, kunne de bare lade være med at gemme sandheden af vejen så længe. Vi har generelt klappet os for meget på skuldrene over, hvad vi gjorde under krigen – og med ’vi’ mener jeg regeringen og det officielle Danmark. Dem, der forsøger at feje mindre behagelige ting ind under gulvtæppet, fordi de er bange for vores lands omdømme. Jeg har da også selv klappet mig selv på skulderen, indtil jeg lærte sandheden at kende, men nu må alle være klar til at høre den,« siger Nicolo Donato.
I ’Fuglene over sundet’ forsøger han at gøre tidligere tiders sort-hvide historiefortælling mere grå. Det er blandt andet baggrunden for, at der i hans nye film er en scene, hvor en jøde stjæler en tegnebog fra en anden jøde.
»Indtil nu har historien typisk kun været den, at jøderne var ofre, og de flygtede til Sverige, og ikke så meget mere, men de havde også deres forskelligheder. Tilbage da de russiske jøder kom til Danmark i 1909, kiggede de etablerede danske jøder ikke på dem med milde øjne. Pludselig havde vi de rige jøder over for de fattige jøder. Under Anden Verdenskrig blev de sat sammen, og det er det, vi viser i filmen. Vi vil ikke stryge nogen med hårene her – heller ikke jøderne. Vi vil bare gerne fortælle en god historie,« siger Nicolo Donato.
’Fuglene over sundet’ har premiere i morgen – hvor du også kan læse en anmeldelse af filmen i BT.
