Lene Beier, vært på 'Landmand søger kærlighed' måtte i ottende program snakke flere gange med Ole Andersen, der tilsyneladende var berørt af situationen.
Lene Beier, vært på 'Landmand søger kærlighed' måtte i ottende program snakke flere gange med Ole Andersen, der tilsyneladende var berørt af situationen.

»Ole, for helvede!« Sådan lød den kontante reaktion fra den ellers smilende og glade tv-vært Lene Beier, da det under ottende afsnit af ’Landmand søger kærlighed’ kom frem, at der endnu en gang havde været i drama i kulissen på Ole Andersens gård i Kolding.

For i nattens mulm og mørke havde Ole Andersens ene date, 54-årige Alice, pakket sin taske og forladt gården - uden at give seerne en forklaring på sit exit.

Som det blev udlagt i programmet, følte hun sig angiveligt presset over Ole Andersens forestående beslutning. Især fordi hun havde indtryk af, at den 53-årige landmand allerede havde dømt hende ude – til fordel for rivalen Gitte.

Ole2

Programvært Lene Beier fortæller, at det under optagelserne til programmerne har været meget vigtigt for hende, at alle deltagere har kunnet gå derfra med en god oplevelse i bagagen. Så da hun fandt ud af, at Alice havde forladt tv-programmet midt om natten – uden tv-holdets vidende – var hun ikke tvivl om, at Alice var blevet oprigtig ked af det, fortæller hun.

»Fra tv-holdets side har det været utrolig vigtigt, at der ikke var nogle af deltagerne, der gik hjem med ondt i maven eller følte, at de ikke var blevet passet ordentligt på, for det duer ikke, når man laver den slags tv. Så jeg blev vred over, at Ole ikke havde været mere forsigtig. Samtidig snyder han jo også seerne for, hvad der skete,« siger Lene Beier.

ole

Som det fremgik af programmet, havde den swinger-glade landmand – uden tv-holdets vidende – inviteret sine to, tilbageværende dates på besøg i den lokale swingerklub med henblik på at få aflivet kvindernes fordomme om miljøet.

Lene Beier kan ikke svare på, hvorfor kvinderne valgte at tage derhen. For som hun selv forklarer, havde kvinderne tværtimod en række forbehold mod den specielle interesse.

»Både Alice og Gitte havde deres bekymringer i forhold til den her swinger-klub, da Ole nævnte det første gang. De blev overraskede over det, så jeg ved ikke, hvad det er, der har gjort, at de er taget derover alligevel. Jeg forestiller mig, at de har tænkt, at det kunne øge deres chancer hos Ole. Det er jo en stor del af ham,« vurderer hun.

Minigolf

Hvad der præcist skete i løbet af natten på Ole Andersens gård, er også stadig uklart, da hverken Ole, Gitte eller Alice har ønsket at udtale sig om situationen til bt.dk. Lene Beier ved også kun det, hun har fået at vide af Ole, men hun vurderer, at Alice er blevet meget skuffet over situationen, fordi hun angiveligt var meget forelsket i den 53-årige landmand:

»Ole siger, at han har indrømmet over for Alice, at han hellere ville Gitte, men det var lidt en uheldig måde at få det gjort på. Så jeg tror, at Alice blev skuffet over, at han valgte Gitte. Jeg tror virkelig, hun var blevet rigtig glad for ham. Derudover er det ikke en særlig fed situation at blive valgt fra, især når man har sagt på nationalt tv, at man er blevet forelsket i et andet menneske,« fortæller hun.

Det er ikke første gang, at én af Ole Andersens dates har valgt at trække sig fra programmet. Mindre end ét døgn efter, at de tre kvinder, Alice, Gitte og Susanne, var flyttet ind på hans gård i Kolding, valgte 48-årige Susanne Antoni Nielsen at trække sig fra programmet. Beslutningen tog hun, efter at det kom frem, at den 53-årige landmand havde haft sex med rivalen Gitte.

»Jeg er nok meget gammeldags, så jeg følte lige pludselig, at jeg havde været med i en rigtig dårlig film, og at jeg stod midt i en pornobule. Jeg fik det simpelthen så skidt,« har Susanne Antoni Nielsen tidligere fortalt om sit exit.

Susanne

Tv-produktionen har ifølge Lene Beier ikke kendt til Ole Andersens hemmelige swinger-liv, før det kom frem under optagelserne. Til trods for de problemstillinger hans interesse har affødt undervejs i programmet, respekterer hun alligevel, at den 53-årige landmand har haft mod til at stå frem med den personlige detalje om sit privatliv.

”Ole er helt ekstremt modig. Selvom det selvfølgelig skabte nogle problemstillinger, at han fortalte det, synes jeg faktisk, at det var utrolig modigt af ham, at han turde sige sådan noget på landsdækkende tv. Det kan jeg kun have respekt for,” siger hun.

Se, hvordan det går Ole Andersen og de øvrige landmænd i deres kamp for kærligheden i næste afsnit af ’Landmand søger kærlighed’ på torsdag klokken 20.35 på TV 2.

 

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook