Intriger, sex og opgør præger ofte Kanal 5s reality-serie Big Brother.

Og  nu har både seere og deltagere fået endnu en ting at hviske om - en deltager er nemlig blevet gravid med en anden. Det bekræfter Kanal 5 om showet, hvor deltagerne lever sammen i et overvåget hus, indtil de en for en bliver stemt ud. 

Det er deltagerne Nicki og Mark, der har hygget sig i huset i sådan en grad, at der er kommet en graviditet ud af. Mark er stadig i huset og har fået beskeden fra Nicki, der oplyser ham, at hun vil have barnet fjernet. Den beslutning blev taget på 30-45 minutter af parret.

- Der skete et uheld mellem Mark og Nicki, da de havde været sammen, hvor de havde beskyttet sig, men alligevel blev gravide, siger informationschef fra SBS Jesper Jürgensen.



Han forklarer, at de to skulle have mulighed for at snakke det igennem, og derfor tilod man fra Kanal 5, at Nicki - der blev stemt ud af Big Brother 9. februar - fik lov til at tale med Mark om graviditeten. Det strider ellers mod Kanal 5s egen politik om, at der ikke må være kontakt mellem deltagerne i huset og omverden

Det er sket før, at der er kommet noget ekstra ud af opholdet i Big Brother-huset. Tilbage i 2003 blev Robert og Sissal gravide, mens de var i huset. Det holdte de dog hemmeligt, indtil de kom ud.