Den unge mor Dea Louise Bergstrøm fra reality-programmet 'De Unge Mødre' fik tvangsfjernet sit barn kort efter fødslen.

Fredag var kommunen klar på fødegangen, så de kunne tvangsfjerne den 20-åriges nyfødte pige. Forældrene er erklæret uegnede som forældre, og myndighederne vil ikke forsøge at give dem chancen med et bosted for forældre med særlige behov. Det skriver Ekstra Bladet.

Læs også:

Det bekræfter hundeinstruktøren Heidi Hansen, der har været i kontakt med barnets far, over for Ekstra Bladet.

- Min datter bliver taget fra mig hader denne her kommune. De kan rende mig i røven flytter snart herfra, skriver Dea Louise, ifølge Ekstra Bladets kilde på et debatforum på internettet.

Produktionsselskabet bag reality-serien på kanal 4, SBS-tv, har ikke ønsket at kommentere på sagen over for avisen, og hvorvidt man kan regne med at se episoden for åben skærm i et afsnit af serien vides derfor ikke.

Også den 18-årige Hannah fra tv-serien er i overhængede fare for at få tvangsfjernet sit barn, Cecilya.