‘De unge mødre’-deltageren strålede om kap med sin ring, som Kevin selv har designet.

Klokken 15 ringede kirkeklokkerne i Sankt Markus Kirken midt i Aalborg, dørene gik op, og ind trådte Camilla Framnes med sin far, Reidur, under armen.

Hun kunne næsten ikke holde tårerne tilbage, og Kevin, som ventede på sin brud oppe ved altere, havde det på samme måde. Det lykkedes ham da heller ikke helt.

»Det var helt vildt. Der var helt stille, og så kom der et stort brag. Det var bare døren, der gik op, og så stod hun der og så så smuk ud. Det er helt utroligt«, siger en tydeligt rørt Kevin, der måtte holde en pause midt i sætningen, kort efter vielsen.

»Kjolen er lige, som jeg ville have den. Hun er så smuk, og hun har lyttet efter mine ønsker«, siger Kevin.

SE VIDEOEN: Her siger Kevin og Camilla ja til hinanden

Ringen er så smuk

Camilla kan heller ikke lade være med at smile over, at hun nu er fru Framnes-Larsen, og hun må indrømme, at hun også fik våde øjne, da hun så Kevin stå oppe ved alteret. Vielsen forløb helt som planlagt, selvom hun var meget nervøs.

Se billedet af det smukke par herunder

Foto: Janus Nielsen
Vis mere

»Det var fantastisk. Det gik over alt forventning. Det er helt vildt. Det her er min mand nu«, jubler Camilla, mens hun kigger ned på vielsesringen, som hun først så i kirken. Det er nemlig Kevin, der har designet ringene i samarbejde med Guldsmed Fredberg, og den unge mor er rigtig tilfreds med resultatet.

»Ringen er så smuk, og den glimter. Den er fantastisk«, siger Camilla.

LÆS OGSÅ: Camilla Framnes: Jeg skrev talen i morges

Bryllupsrejse på én dag

Efter man er blevet gift, er der mange, der tager på bryllupsrejse, og her er Camilla og Kevin ingen undtagelse, men det bliver ikke en helt traditionel bryllupsrejse.

»Vores bryllupsrejse bliver et kort ophold på én dag. Det er svært med mere, når man har små børn«, siger Camilla med et smil, og Kevin fortsætter:

»Ja, så må vi fejre det med et tur til Hawaii eller Caribien senere«, lyder det med et grin.

Først står den dog på fest, og her har Camilla og Kevin stået for al planlægningen selv. Men selvom det har været hårdt, så har det været det hele værd, og de er enige om, at de fik deres drømmebryllup.

LÆS OGSÅ: Camilla Framnes: Jeg har glemt mit første bryllup

Se alle billederne fra parrets bryllup her– og se især den fede bryllupskage, som Camilla overraskende nok har bestemt.

Alle bryllupsforberedelserne og selve brylluppet kan følges i den nye sæson af ‘De unge mødre’, som får premiere d. 11. oktober på Kanal4.

LÆS OGSÅ: Camilla Framnes dagen før bryllup: Jeg er nervøs for kjolen

LÆS OGSÅ: STORT GALLERI: Se Camilla Framnes vilde udvikling

LÆS OGSÅ: Camilla Framnes har tabt 40 kilo på ét år – se billedet her

Følg med på Realityportalens Facebook-side og Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.

Artiklen er bragt i samarbejde med Realityportalen