Et slagsmål i realityprogrammet Big Brother på Kanal 5 kostede natten til lørdag Patrich deltagelsen i programmet.

En fest fredag aften med topløse bartendere og afklædte poledansere havde givet deltagerne en solid promille, hvilket tilsyneladende var mere end Patrich kunne håndtere.

I følge Ekstra Bladet udviklede en diskussion mellem Patrich og deltageren Sandra sig voldeligt. Sandra blev eftersigende ved med at tale om, at nogle havde hendes smøger. Det gjorde Patrich så ophidset, at han kaldte Sandra for en 'skank' (løs på tråden, red). Det fik en tredje deltager, Gina, til at blande sig, og det udviklede sig korporligt mellem Gina og Patrich. Slagsmålet betød, at bl.a Oliver Bjerrehus måtte lægge sig mellem kamphanerne.

Som en konsekvens af optrinnet blev Patrich ekskluderet fra programmet.

Som et kuriosum kan nævnes, at Patrich og Sandra få dage siden var særdeles kærlige, da de var de første deltagere i årets udgave af programmet, der havde sex. Yderligere kan nævnes, at Patrich, inden deltagelsen, havde nævnt, at det eneste, han ikke ville i Big Brother-huset, var at slås. Det holdt kun mindre end fjorten dage.

Du kan se mere om optrinnet i Big Brother-huset søndag aften kl.21 på Kanal 5