Anmeldelse: 'Genius' - 4 ud af 6 stjerner National Geographic Danmark - søndag kl. 22

Den Oscarvindende instruktør Ron Howard (’Et smukt sind’) er både producent og instruerer selv afsnit ét af National Geographics første drama-serie ’Genius’ – baseret på bogen ’Einstein: Hans liv og univers’ fra 2007 af Walter Isaacson.

Miniserien på 10 afsnit følger den excentriske og i dag ikoniske fysikers liv – gennem uddannelse, karriere og ikke mindst kærlighedsliv – og de to første afsnit hans voksenliv i Berlin fra 1922, hvor Tysklands jødiske udenrigsminister og Einsteins ven, Walther Rathenau, bliver dræbt af en højreorienteret gruppe, og frem til 1932 med nationalismens fremmarch og jødeforfølgelser.

Unge Albert flytter til Schweiz for at studere og flytter ind hos den intellektuelle Winteler-familie, hvor Einsteins forelsker sig i datteren Marie.
Unge Albert flytter til Schweiz for at studere og flytter ind hos den intellektuelle Winteler-familie, hvor Einsteins forelsker sig i datteren Marie.
Vis mere

Scenerne bevæger sig mellem dette og ungdomslivet med studier. For Alberts familie efterlader ham i Tyskland og bosætter sig i Italien.

Efterfølgende får unge Albert mulighed for at studere i Schweiz og logi hos en intellektuel von Trapp-agtig familie, hvor Einsteins oplever sin første forelskelse (i datteren Marie).

Men før forholdet udvikler sig, er Albert allerede videre for at studere på Zürichs polytekniske højskole, da en professor ser den unge mands store begavelse, trods manglende respekt for autoriteter. Her møder Albert studiets eneste kvinde, Mileva Maric, som i øvrigt scorede højere karakter end ham, og han falder pladask for hendes hjerne og stærke og samtidig skrøbelige væsen og den helt store kærlighed opstår.

Miniserien på 10 afsnit følger den excentriske fysikers liv – gennem uddannelse, karriere og ikke mindst kærlighedsliv.
Miniserien på 10 afsnit følger den excentriske fysikers liv – gennem uddannelse, karriere og ikke mindst kærlighedsliv.
Vis mere

Både Berlin-scenerne i 1930erne, hvor Einstein, på trods af hustruens Elsas ønsker, stadig har svært ved at forlade hjemlandet med den voksende nazisme, og scenerne med den unge Albert, viser geniets kamp for et liv, kærlighedsliv og især uddannelse på egne præmisser.

Historisk rigt detaljeret
Alt dette i seriens første to afsnit virker ret lovende for resten. Den er historisk rigt detaljeret. Instruktion, fortælling og ikke mindst skuespil er i høj klasse. Oscarvinder Geoffrey Rush (’Shine’) både ligner og spiller den ælde Albert Einstein ret godt. Britiske Johnny Flynn spiller unge Albert charmerende godt, og Samantha Colley spiller igennem som Alberts første kone, den meget anerledes Mileva Maric. Einsteins anden hustru, Elsa, spilles godt af den Oscarnominerede Emily Watson.

Albert Einstein er ret populær i Tyskland, men fascismens fremmarch får ham til at frygte hjemlandets fremtid. Geniets anden hustru, Elsa, spilles af den Oscarnominerede Emily Watson.
Albert Einstein er ret populær i Tyskland, men fascismens fremmarch får ham til at frygte hjemlandets fremtid. Geniets anden hustru, Elsa, spilles af den Oscarnominerede Emily Watson.
Vis mere

National Geographic har allerede annonceret en sæson 2 af serien 'Genius', som vil fokusere på en anden ikonisk figur, hvis identitet dog først vil blive afsløret under første sæsons finale.

4 ud af 6 stjerner
'Genius', USA, 2017.
Vises hver søndag kl. 22 på National Geographic Danmark.

Se trailer: