IDA WOHLERT
IDA WOHLERT Foto: TV2

'Hvad bliver der af Go' morgen Danmark?'

Sådan lyder det fra en af flere undrende tv-seere på Go’ morgen Danmarks Facebook-side efter, at tv-programmet ikke blev vist mandag morgen.

Programmet, der normalt sendes live fra klokken 6.30 til 9.30, havde tekniske problemer, og derfor kunne værterne Ida Wohlert og Steen Langeberg ikke ramme tusinder af tv-skærme rundt om i landet, som de plejer.

TV2 oplyser til BT, at der var tale om en fejl på programmets hovednetværksrouter, hvilket kom til at betyde, at tv-seerne fik vist rullende nyheder fra TV2 News i stedet for de hyggelige omgivelser i Tivoli, hvor programmet i øjeblikket sendes fra.

irma

»Det var en fejl, hvor en såkaldt ‘core switch’ pludselig satte ud. Holdet bag Go’ morgen Danmark fik straks nogen til at hente en ny i Sverige, men der var det for længst for sent i forhold til at kunne vise morgenens udsendelse. Det er super ærgerligt, men det er desværre det, der sker,« oplyser TV2 kommunikation.

Vært Ida Wohlert fortæller til BT, at morgenen var særdeles hektisk til trods for, at hun aldrig kom igennem til seerne.

»Vi stod et kæmpe hold og var standby, mens gæsterne væltede ind. Så vi måtte ligesom holde hof fra klokken seks - sjældent har jeg drukket så meget kaffe som i morges. Og så gik jeg direkte hjem i seng, for jeg var bare så træt. For selvom vi aldrig kom igennem, skulle jeg stadig gøre, som jeg plejer og eksempelvis briefe gæster før et indslag, hvis vi nu skulle komme på.«

dsfsffs

Den 40-årige vært har været på programmet i otte år, men det er aldrig før sket i hendes tid, at et nedbrud helt har forhindret programmet i at blive sendt, fortæller hun.

»Jeg tænker, at når vi nu gik ned med et brag i dag, så må det betyde nul fejl i morgen,« lyder det humørfyldt fra Ida Wohlert.

Faste følgere af morgenfladen kan se frem til en ny udsendelse i morgen, og så lover TV2, at to af de planlagte indslag fra i morges vises en anden dag.

»Vi er ‘all ready’ til at sende Go’ aften Danmark i aften og også Go’ morgen Danmark i morgen. Og så har vi lavet nye aftaler med Ritt Bjerregaard og Søs Egelind, som skulle have været med i morges,« lyder det.

TOP

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 29 kr.