____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Tv-værten Sisse Sejr-Nørgaard fødte lørdag aften en lille pige i den bedste sendetid - lidt tidligere end planlagt.

Fødslen foregik i narkose og tog syv minutter, afslører den lykkelige mor på Twitter, hvor hun også skriver, at hun blev indlagt dagen før, hvor faderen Esben Bjerre dog blev sendt hjem fra hospitalet af lægen.

- Der er absolut ingen grund til, at du er her, du skal ud at sende, var beskeden fra lægen, i følge Sisse Sejr-Nørgaard. 

Ligesom kæresten arbejder Esben Bjerre også for DR, hvor han er blevet kendt for at boltre sig som den ene halvdel af den flabede satire-duo, Monte Carlo-drengene.

Se billederne: Monte Carlo gik ud med et bragLørdag måtte den debuterende far imidlertid vende tilbage til hospitalet, fordi hans datter havde meldt sin ankomst - lidt tidligere end planlagt.

Tv-parrets fødsel var oprindeligt sat til slutningen af juni måned, men lørdag aften gik det pludselig stærkt.

- Vi blev lige taget på sengen, og et par uger før tid kom vores lækre lille datter hovedkuls til verden, siger Sisse Sejr-Nørgaard til BT fra privaten, hvor hun fortæller, at hun er træt, men lykkelig, med sin lille ny, der endnu ikke er navngivet.

- Vi ved endnu ikke, hvad hun skal hedde, da hun er en stor personlighed - og alle ved, at store personligheder har ret almindelige navne. Så der er en del at prøve af, siger Sisse Sejr-Nørgaard, der fortæller, at parrets baby gør hvad der forventes af nyfødte babyer:

- Hun har det næsten for godt, og bruger sin første tid på at kreere de flotteste farver i bleen, og arbejder på sit vindersmil, siger den nybagte mor til BT.

Sisse Sejr-Nørgaard er 31 år.
Hun har dannet par med Monte Carlo-drengen Esben Bjerre siden januar 2013.
Hun er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole 2010, og har tidligere arbejdet på BT og Ekstra Bladet. 
Hun har været ansat i Danmarks Radio siden 2011.