Hvor er det dog en skam, at historien i 'Mord uden grænser' er så himmelråbende dum. Når nu serien på alle andre parametre er så afsindigt flot produceret.

Søndagens afsnit havde mere end 35 scener, heraf halvdelen i unikke locations. Det er et imponerende ambitionsniveau og en bedrift af både manusforfattere, producenter og instruktør at skabe en serie, der så ubesværet og dynamisk bevæger sig mellem alle disse steder og personer.

Men selve krimiplottet har ikke format til otte timer. De seneste to har været et langt sidespor med skudattentatet på Jackie, der reelt ikke har noget med Harald Bjørn og hans Joint Investegation Teams opgave at gøre. De skal finde morderen bag de tre prostitutionsmord. Men de sidste to afsnit har Bruno Koopmann siddet varetægtsfængslet i København uden at nogen har gidet forhøre ham.

I fire uger har vi ventet på adgang til Jean-Louis Guldtands computer, der har fældende beviser mod Loukauskis. Først var der ingen fra politiet, der bad om hans adgangskode. Så ville han af uransagelige grunde ikke give dem den. Og så ville han åbenbart godt alligevel, hvis de ud fra to udeladte linier af et fransk kærlighedsdigt kunne uddrage den numeriske værdi af hans navn og bruge det som logaritme-nøgle til hans kryptering. Det kan man da kalde at trække tiden.

Harald Bjørn har intet politiærinde i Berlin, men nu hvor han er der, kan han da lige kigge igen på videooptagelserne af den dræbte Maria. Måske er han så heldig, at hendes campingvogn var videoovervåget? Måske var der endda en mikrofon til overvågningskameraet, og måske gik Maria udenfor for at tale med sin far i den samtale, der fik Jackie skudt?

Sørme ja, og selv om det ikke var alt for elegant, så under vi gerne Bjørn lidt held i sprøjten. Men at Marias far, Roland Gabler, skulle tro, at eventuelle beviser mod ham skulle forsvinde, fordi Jackie blev myrdet, ja det er da slet og ret dumt.

Og nu vi er ved de her videooptagelser. Politiet kan af uransagelige grunde ikke bruge optagelserne af de tre piger som bevis mod Loukauskis, fordi pigerne er døde. Men da Maria på den nye optagelse anklager Loukauskis for voldtægt, så rykker de ud med bål og brand.

Jøsses. Hvad hjælper det, at det hele ser så flot ud, når indholdet er så mangelfuldt?

Der skal virkelig hives nogle gevaldige esser frem af ærmet i de to sidste afsnit, hvis det her ikke skal ende som kejserens nye klæder.

nll@bt.dk, 'Mord uden grænser', sjette afsnit, søndag aften 20,00, DR1, to ud af seks stjerner