De to ‘De unge mødre’-deltagere har meldt ud, at de er færdige med programmet, men alligevel er de med i den kommende sæson.

Både Natascha Linea Kaup og Nadia-Shila Pedersen har fået meget kritik i løbet af deres deltagelse i ‘De unge mødre’, og tidligere i år fik de begge nok og besluttede, at de ikke længere ville være en del af reportageserien.

Derfor har det også undret flere af programmets faste seere, at de to deltagere er med i reklamen for den sæson, der kommer her til efteråret. Men det er der en helt simpel årsag til.

Der er nemlig tale om gamle optagelser, der et lavet, før de to unge mødre tog beslutningen om at stoppe i programmet. Og det er altså grunden til, at du har mulighed for at følge deres liv i en sidste sæson. Det bekræfter begge deltagere over for Realityportalen.dk.

– Ja, det er gamle optagelser. Den sidste optagelse var i juli. På daværende tidspunkt var det jo meningen, at jeg skulle være med, og jeg besluttede først mit stop, da jeg offentliggjorde det, siger Nadia-Shila.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘De unge mødre’ vender alligevel tilbage i år

LÆS OGSÅ:Nanna og Malucca tilbage i ‘De unge mødre’

Natascha Linea: Jeg er helt færdig

Også i Natascha Lineas tilfælde er der tale om optagelser lavet forud for beslutningen om at stoppe. Og den unge mor er stadig helt sikker på, at hun er færdig i programmet.

– Ja, det er gamle optagelser, og der bliver ikke lavet flere. Jeg er helt færdig med programmet, og det er min absolut sidste sæson, slår hun fast over for Realityportalen.dk.

Den nye sæson af ‘De unge mødre’ starter den 11. oktober kl. 21:00 på Kanal 4, og det er altså sidste chance for at følge med i livet hos Natascha Linea og Nadia-Shila. Indtil da kun

Indtil da kan du følge Natascha Linea på Instagram her og Nadia-Shila her.

LÆS OGSÅ: Natascha Linea stopper i programmet

LÆS OGSÅ: Udskældt ung mor dropper ‘De unge mødre’

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.

Artiklen er oprindeligt bragt hos realityportalen.dk