Der var Bella og Anastasia. Og nu er der Harley i den aktuelle film ’Suicide Squad’.

Med Harley Quinn fra filmen ’Suicide Squad’ har Anastasia fra ’Fifty Shades of Grey’ fået sin afløser. Men hvorfor lader kvinder sig ydmyge seksuelt?

Kvindefigurer, der underkaster sig stærke mænd. Er det en plat, mandlig dukkefantasi? Eller er det kvinder, der udlever egne fantasier?

Egentlig begyndte diskussionen allerede, da romanen ’Fifty Shades of Grey’ udkom i 2011. Erotisk litteratur blev det nye sort (eller grå), da voksne kvinder verden over faldt i svime over den magtfulde Mr. Grey, som lod til at føre den jomfruelige Anastasia Steele ind i en verden af bdsm – et begreb, der dækker over alt fra bondage til SM.

Men faktisk var fænomenet ’Fifty Shades’ inspireret af ’Twilight’-bøgerne, som var enormt populære blandtunge piger.

Og lighederne er bestemt også til at få øje på. Vi har to mænd: Christian Grey og Edward Cullen. Begge er mystiske, charmerende og mest af alt dragende, og så har vi to kvinder: Bella og Anastasia.

Her har vi heltinder, som er kønne, menklodsede, og som hele tiden tvivler på, hvad deres mandlige modstykke dog ser i dem.

Offer for sin forelskelse

Og ind fra sidelinjen kommer nu den besnærende Harley Quinni filmen ’Suicide Squad’, der handler om Batman-figuren Jokeren og hans forhold til sin kvindelige, legesyge, psykopatiske makker.

Harley Quinns situation er mere spidsfindig, da hun opgav sin karriere, liv og tilregnelighed for at blive en misbrugt følgesvend til en psykopat. Jokerens Robin. Harley Quinn er mere end de to andre kvinder blevet sit eget offer i sin hjælpeløse forelskelse, men samtidig kan man sige, at hun udlever sin rolle til fulde.

Ifølge sexolog Joan Ørting er den fælles fantasi blevet så populær blandt moderne kvinder af en ganske bestemt grund.

»Et uragtigt instinkt er blevet vækket til live igen. Lige nu skal en kvinde kunne klare sig selv. Hun kan være både enlig forsørger, enlig mor, hun skal gå på arbejde, kunne bruge værktøj og også onanere. Derfor længes vi helt vildt efter følelsen af bare at være kvinde og lade en mand vise os vejen rent erotisk, hvor det er ham, der bestemmer, og vi bare gør, hvad han siger, og så skrue hovedet på igen bagefter. Vi er trætte af at bestemme,« siger hun.

Maskuline kvinder

En dybt begravet kvindelig længsel er ved at bryde frem igen i et tabubelagt samfund.

Det mener kultursociolog Emile van Hauen.

»Gennem de seneste 30 år er kvinder blevet meget maskuline og har reelt fået lige så meget magt som mænd.

De skal have en karriere og tjene penge, og selve ønsket om at være passiv, at underkaste sig, passer ikke ind i det moderne samfund,« siger van Hauen og fortsætter:

»Men når en kvinde underkaster sig en mand, betyder det ikke, at hun underkaster hele sin personlighed, men at hun undersøger en side af sig selv. Der skal være plads til, at kvinder – og for den sags skyld også mænd – kan tage imod og være passive. Jeg vil vædde på, at mange kvinder ville få en langt større livskvalitet, hvis de lyttede til den lyst, og det ville også frigøre mange mænd.«

Men har disse tre førnævnte fiktive kvinder ført deres inderste passion og lyst ud i livet, eller er de fanget i et mishandlingsforhold?

Joan Ørting mener bestemt ikke, at der er tale om undertrykkende mishandling på nogen punkter.

»Det er ikke kvindeundertrykkende på nogen måder. Det er jo kvinder, der køber bøgerne og ser filmene. Det er en dyb længsel i kvinden, og disse værker giver kvinder en fornyet erotisk, romantisk form. Det handler ikke om piske og kroge i loftet. Det handler om tilbedelse og beundring – at vi gider gøre noget for hinanden,« mener Joan Ørting.