Det er efterhånden tre år siden, at Amalie Szigethy og Peter 'Ulven' Birch gik fra hinanden efter et stormfuldt forhold med flere brud og måske vold.

Siden har Peter Birch haft en fast kæreste, mens Amalie Szigethy mest har brugt sin tid på at promovere sig selv. Lige som hun for et par år side rejste til Los Angles i håb om at bryde igennem i Hollywood.

Gennembrudet har tydeligvis ladet vente på sig. Lige som det tilsyneladende også har været småt med held på kærlighedsfronten.

Men nu tyder det på, at kærligheden er brudt igennem hos hende.

På sin instagramprofil har 'Malle', nemlig oploadet et sexet billede af sig selv, hvor hun kysser intenst med en ukendt, ung mand, mens de sidder i et boblebad og drikker champagne. Under billedet skriver Amalie selv: ham her/This one og et hjerte.

Se billedet her:

I kommentartråden kan man også udlede, at Amalie Szigethy og den ukendte mand har holdt ferie sammen i Pisa i Italien i sidste uge.

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Amalie Szigethy om den nye, mulige kærlighed i hendes liv.