'Toppen af poppen' deltager: Jeg kunne ikke forsørge mig selv

Fik ikke mad i 14 dage og måtte indlægges

Rapperen Johnson fortæller i aftenens afsnit af 'Toppen af poppen om en svær tid inden det store gennembrud kom.

- Jeg har været rimelig langt ude, hvor jeg ikke har spist i 14 dage.

Sådan fortæller rapperen Marc Johnson i aftenens afsnit af 'Toppen af poppen', mens de andre deltagere lytter forfærdet.

Den danske hip-hopper, der er vokset op i Aarhus-forstaden Åbyhøj, fortæller om en svær vej til karrieren som musiker.

- Det var en tid, hvor jeg ikke rigtig kunne finde min plads i skolen. Jeg kunne ikke rigtig finde min plads på arbejdsmarkedet. Men jeg skulle jo forsørge mig selv på en eller anden måde. Jeg har prøvet at lave stort set alt, men musikken har altid været det eneste, jeg har haft lyst til.

Blev reddet af ven

Johnson røg så langt ud, at han ikke spiste i 14 dage og blev indlagt på hospitalet.

- Jeg fik simpelthen ikke nok at spise, fordi jeg ikke havde penge til det, fortæller han.
 
Den danske rapper kom oven på igen med hjælp fra en ven, men han fortæller om en bizar måde det skete på.

- Jeg tænkte, at jeg må prøve at ringe til nogen, men jeg havde ikke nogen telefon, fordi jeg ikke havde råd. Så det var ud på gaden og låne en mobiltelefon af en eller anden tilfældig og så ringe til sin ven.

Alt dette skete kort før at Johnson brød igennem og udgav sit første album.  

Du kan høre Johnsons historie i aften kl. 20.00 på TV2, hvor de andre deltagere i 'Toppen af poppen', Sanne Salamonsen, Kasper Winding, Mads Langer, Peter Belli, Dicte og Nabiha fremfører den aarhusianske rappers største hits.

Læs også:

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her