Mesterværk eller makværk? Fra i aften skyder forfatter og historiker Erik Ingemann Sørensen med skarpt i BT, når han bedømmer Bornedals tv-serie set med de historiske briller.

Fra i aften tændes der - endelig, vil mange sikkert mene - op under krigsgryderne i Ole Bornedal tv-serie ’1864’. Og dermed kan instruktøren godt forberede sig på selv at blive beskudt, når han på her på bt.dk støder på Erik Ingemann Sørensens navn.

Her træder forfatter og historiker Erik Ingemann Sørensen nemlig i karakter som ekstra anmelder af ’1864’. Hvor vores faste anmelder Niels Lind Larsen fortsat uddeler stjerner til ’1864’ som tv-serie, har Ingemann Sørensen historiebrillerne på og er klar til at skyde med skarpt, når Bornedal rammer ved siden af.

Kig ind på bt.dk efter aftenens afsnit og se Erik Ingemann Sørensens bedømmelse af de historiske fakta

Og det har han ifølge 68-årige Erik Ingemann Sørensen allerede gjort flere gange i seriens to første afsnit.

- Bornedal har ikke været omhyggelig nok med detaljerne. Det er fuldstændig latterligt at lade Pilou Asbæks karakter ride rundt med en medalje, der er indstiftet 10 år senere. Det er en brøler af rang. Og så er der detaljen med soldaternes støvler, som er med lynlåse.

Mak mester split

- Men derudover er der jo også den problematiske skildring af Monrad. At sætte en af vores ypperste skuespillere Nicolas Bro til at spille en så omstridt person i dansk historie, er genialt. Men at gøre Monrad til en lallende nar, det er en brøler af rang, som svarer til, at man lavede Werner Best om til en rigtig hyggeonkel, der gik og klappede små børn på hovedet, siger Erik Ingemann Sørensen.

Kig ind på bt.dk efter aftenens afsnit og se Erik Ingemann Sørensens bedømmelse af de historiske fakta

Han udgav sidste år den anmelderroste ’1864 - En guide i krigens fodspor’ - som selv mr. 1864, Tom Buk-Swienty har rost og skrevet forordet til. På baggrund af den er han en flittig foredragsholder om den krig, han selv har i blodet.

- Jeg er jo en fæstningsdreng, forklarer han.

- Jeg er født i Fredericia, som er dér, det afgørende slag under Treårskrigen (også kaldet Første Slesvigske Krig, red) stod den 6. juli 1849, hvor vi bankede Slevig-holstenerne sønder og sammen. Så fra barnsben har jeg nærmest været tatoveret med opgøret med preusserne. Og så synes jeg, at 1864 er en utrolig spændende krig. Det har jeg altid syntes og har også undervist i den som historielærer gennem 33 år.

- Og da Tom Buk-Swienty så med ’Slagtebænk Dybbøl’ fik sparket døren op til dét, man kan kalde den glemte krig, og dykkede ned til det almindelige menneske, så blev interessen vakt endnu mere til live. 1864 er en utrolig spændende krig. Militærhistorisk spændende, menneskelig spændende, den er højdramatisk på begge sider, siger Erik Ingemann Sørensen, som trods en ’pensionist-tilværelse’, er utrolig aktiv med både lokalhistorisk arkiv-arbejde og som fast anmelder ved Historie-online.

Men nu gælder det BT og Bornedals dramaserie ’1864’.

- Jeg kan love dig og læserne, at jeg har øjnene med mig. Og jeg er utrolig spændt på at se, hvad Bornedal har med omkring Dannevirke og de politiske beslutningsprocesser, som rammer hæren og hærens bevægelser og gør, at soldaterne må sove på åben mark. Hvis han ikke har det med, er han på spanden, siger Erik Ingemann Sørensen ligeud.

Og apropos på spanden, så er Ingemann Sørensen ikke en af de danskere, der blev forarget over, at Ole Bornedal lod de tre adelsmænd dyrke sex med en ko i sidste afsnit.

- Jeg vil ikke sige, at det var normalt den gang. Men man gjorde det. Hvad jeg bare ikke forstår er, hvorfor det overhovedet skulle med, siger han.

Læs fra søndag aften Erik Ingemann Sørensens historiske anmeldelse af 3. afsnit af ’1864’ og se, hvor mange kanoner, ikke stjerner, det har fortjent.

Kig ind på bt.dk efter aftenens afsnit og se Erik Ingemann Sørensens bedømmelse af de historiske fakta

-------------------------

Her kan du læse, hvad Erik Ingemann Sørensen mener om de 2 første afsnit, der allerede er blevet sendt:

- Foreløbig er jeg ikke imponeret, må jeg sige. Det er virkelig meget smukke billeder, fotografen har skabt, men Bornedal rammer helt forkert med Monrad. Og når det kommer til Bismarck, er han næsten blevet alt for venlig i serien.

- Bismarck var jo en iskold satan. Og du kan tro, at han i skuffen havde en masterplan liggende for det tyske kejserrige. Det eneste han manglede, var en rask lille træningskamp, for at finde ud af, om hæren og det hele fungerede. Og her var Danmark jo oplagt at bruge som netop træningskamp.

- Hvis jeg skulle have uddelt kanoner for de første afsnit, havde det første fået 3 og det næste kun 2.