Han tilhører første generation af stand-uppere. Dem blandt hvem, det altid har handlet om ikke at tage sig selv alvorligt. Det gør Thomas Wivel i dag.

Men der skulle en barsk skilsmisse til, før han tog beslutningen om at sige farvel til sjusserne og fastfooden for helt at redefinere sig selv. Det har kostet ham 16 kilo og i aftes var det en slank mand, der i al sin mandighed førte Katrine Bonde i engelsk vals i ’Vild med dans’.

Da komikerens kone sidste efterår valgte at forlade ham efter fem års ægteskab, væltede hans verden. Og livsstil. I langt de fleste af de forløbne 11 måneder har han været den klassiske klovn, der smiler udenpå og græder indvendigt.

Se alle billederne fra dansegulvet i Vild med dans

- Det har taget hårdt på mig. Selv om vi ikke skiltes i vrede, var det meget voldsomt. Jeg syntes, vi stod stærkt, fordi vi havde været igennem så meget sammen og havde kæmpet for at bygge det op. Det var møgærgerligt at smide det på gulvet. Det kunne jeg næsten ikke have. Også fordi det var anden gang, jeg blev skilt. Alle mine illusioner om kærlighed og ægteskab blev smadret. Det er svært at erkende, at det ikke fungerer, siger han og kigger ned. Så løfter han hovedet og tilføjer: ’Hun er en kvinde, der bare virkelig elsker. Som jeg virkelig svingede med. Det var en soulmate – så ja, det var barskt’.

Alligevel var det som om skilsmissen sendte ham tilbage til start på livets ludobræt. Den fik ham til vågne af sin mangeårige selvvalgte døs.

I aftes sprang stand up komikeren ud i sin nye rolle, som han allerede er vild med. Rollen som danser i dette års udgave af 'Vild med dans'.

- Faktisk er det nærmest sexet, når det rigtig spiller. Så føler jeg virkelig, jeg træder i karakter i min mandighed, siger Thomas Wivel.

Læs det store interview med stand up komikeren, som taler ud om sin skilsmisse, vægttab og nye liv i BT Weekend i dag.