Thomas Vinterberg bedyrer, at han ikke var jaloux, da hans hustru filmede med Ulrich Thomsen i instruktørens nye film ’Kollektivet’

Thomas Vinterberg er hjemme i Danmark igen, men savner allerede det derude.

Både filmholdet fra hans kommende film ’Kollektivet’ med premiere i næste uge og eventyret i udlandet, hvor han nu har lavet tre film.

Vinterberg er ellers en moden mand på 46, der har set en del og oplevet endnu mere.

Udover alt det professionelle er Vinterberg på sin anden 18 år yngre hustru og sit andet kuld børn.

I forvejen har han to store døtre fra sit første ægteskab, samt Albert på tre med 28-årige Helene Rein- gaard Neumann. Og 9. oktober sidste år ankom parrets andet barn Lily.

Filmens femme fatale

Både børn og hustru er en uomgængelig del af den verdenskendte danske instruktørs professionelle karriere, og alting vikler sig ind i hinanden. Lidt ligesom tilværelsen for karakterne i hans aktuelle spillefilm.

Den har Ulrich Thomsen i hovedrollen som arkitekten Erik, der sammen med Trine Dyrholm, som den midaldrende tv-vært Anna, stifter et kollektiv.

Men det er Vinterbergs egen hustru, der har den bærende birolle, som filmens femme fatale, Emma, der tænder dramaet, da hun flytter ind i kollektivet som Eriks unge elskerinde.

»Jeg kan bedst lide at skrive til skuespillere, jeg kender, eller som jeg ved, hvem er. Og det er efterhånden svært i min branche fordi de alle sammen er blevet berømte og har fået agenter og ofte vil læse et manuskript først. Men jeg skrev rollen til Helene, fordi jeg synes, hun har en fantastisk kombination af sin mors skønhed og en stor sørgmodighed. Hun har ikke en falsk tone i livet, og det, der kommer ud af hende, er meget ægte. Og så er hun vanvittigt smuk,« siger han og kommer til at grine ad sig selv:

Var nok lidt for skrap

»All right, der er jeg måske ikke helt objektiv, men jeg tror nu også, at der er andre, der har det sådan med hende,« siger Vinterberg og ligner pludselig en teenager, selvom han sidder i sit højloftede arbejdsværelse i Klampenborg-villaen, hvor hustruen er på barsel med baby Lily ovenpå.

»Helene er jo ikke det samme gennemrutinerede instrument som de skuespillere, der har arbejdet i 30 år, Men det er en anden tilgang, som har været super fed. I det hele taget var optagelserne i Trollhättan i Sverige en euforisk tid. hvor vi arbejdede sammen med en række fælles venner,« fortæller Thomas Vinterberg og bremser sig selv, inden filmen kommer til at virke for urealistisk:

»Indimellem var jeg nok lidt for skrap ved hende. Sikkert fordi jeg lige skulle vise, at hun ikke fik særlige fordele. På et tidspunkt var der en fotografassistent, der trak mig til side og sagde, at jeg nok skulle være lidt sødere ved min kone,« afslører instruktøren, der inden optagelserne blev drillet af Ulrich Thomsen, fordi der ikke var nogen sexscener mellem Helene og ham – kun kysseri.

»’Jeg synes, du er lidt nærig med din kone’, sagde han på et tidspunkt, men jeg oplevede Ulrich som meget generøs i de to intime scener, der er mellem dem. Det blev aldrig blufærdigt eller nervøst, men afslappet og roligt, og nej, jeg var ikke jaloux,« siger Vinterberg med et selvsikkert glimt i øjet:

»I øvrigt er jeg sikker på, at jeg kysser bedre end Ulrich. Han vil sikkert mene noget andet.«

Det er tredje gang, Thomsen er med i en Vinterberg-film og anden gang for Trine Dyrholm. Og de to har en hed og meget realistisk sex-scene sammen:

’Støn lidt mere, Trine’

»De er blevet så vildt skarpe. Det er som to stradivariusser. Og jo, hvis de skal smide tøjet, så gør de det selvfølgelig. Med Trine og Ulrich handler det om, at man ikke selv er blufærdig, og at jeg gør det så konkret og simpelt som muligt. ’Mere svaj i hoften, Ulrich’, ’gå mere til den’, ’støn lidt mere, Trine’. De skal måske lige have morgenkåben af, så kører det, for de har lavet sådan noget mange gange før. Og de er ikke blufærdige.«

Tænker du over det med tiden, der går?

»Ja, når jeg kigger i spejlet. Det der med at kødet begynder at hænge anderledes på éns knogler. Men det var et større problem for mig før. Det har givetvis noget at gøre med, at jeg har det godt. Hvis man er til stede i sit liv, sætter tempoet bare 20 pct. ned og accepterer, at man godt må nyde tilværelsen, så betyder det ikke så meget, at man skal dø en dag. Men et eller andet sted så handler alle mine film om det alligevel. De handler om forgængelighed. Når Trine ser sine filmrynker i spejlet og kigger op, og der står en ung sminkøse. Så er det en fortælling om, at en eller anden dag så slutter det.

Når jeg oplever et meget lykkeligt moment, kan jeg gribe mig selv i at tænke; ’nu er det snart forbi’.

Alt er forgængeligt. Og det kan jeg ikke rigtig vænne mig til.«

’Kollektivet’ er instrueret af Thomas Vinterberg og skrevet sammen med Tobias Lindholm. Den har premiere over hele landet d. 14. januar.