Lørdag aften blev indsamlingsshowet til 'Smid tøjet' vist på TV 2, men det var ikke alle, der var vilde med programmet.

Det var kulminationen på et samarbejde mellem Røde Kors, TV 2 og Coop. De har i de sidste par uger stået for landets største tøjindsamling.



Det sluttede med et stort tv-show på TV 2, hvor det blandt andet blev offentliggjort, at der i alt er blevet indsamlet 1570 tons tøj i den gode sags tjeneste.

Men ikke alle danskere var satte pris på underholdningen, der der havde skuespilleren Mille Dinesen i værtsrollen.

På de sociale medier får programmets underholdningsværdi en hård medfart af flere tv-seere.

En Bjørn Due kalder det for direkte pinligt:

Karina Spencer er lidt mere offensiv inde på 'Smid Tøjets' Facebook-side.

Svaret fra Smid Tøjet lyder blandt andet, at de har forsøgt at stable et program på benene med forskellig slags underholdning, men at man ikke kan ramme alles smag.

Godt koncept - skidt eksekvering
Selve konceptet om at donere tøj til folk i nød bliver rost, men det er eksekveringen af programmet, som folk kritiserer på de sociale medier. Det var blandt andet Niels Olsen, Wafande, Mads Langer, Andreas Bo og Rasmus Botoft, der stod for underholdningen lørdag aften.

Hvad synes du om programmet? Giv din mening til kende i afstemningen i bunden af artiklen.

En Pia Von Gerstenberg Rosted kalder programmet for 'elendigt'. Til det får hun følgende svar:

»Hej Pia, det er vi da kede af at du synes, men alle har vel forskellig smag. Vi har i hvert fald forsøgt at give jer en blandede pose med underholdning. Er der slet ikke noget, du nyder? Musikken måske? De bedste hilsner, Melissa / Smidtøjet«.

Men det viser sig også, at hun ikke var så vild med musikken.

På Twitter får programmet også hårde ord med på vejen. Eksempelvis skriver en Ask Hybel.

»#smidtøjet er dejligt koncept … men med et talentløst show som afslutning. Et show som @danskrodekors vel betaler @tv2danmark penge for?«

Der findes dog også danskere, der blander sig i debatten, som mener, at underholdningen fra aftenens program har været ganske fin.



Det har lørdag aften ikke været muligt at få en uddybende kommentar fra TV 2.