'Cirkusdynastiet' kunne være et Hollywooddrama, men det er ganske vist. Et lille stykke forunderligt virkelighed med savsmuld, flyvende trapezer og ægte cirkusprinsesser. Og ikke mindst en tidslomme i en fortravlet verden, hvor arv, ære og traditioner stadig er krystalklare værdier.
20-årige Patrick Berdino er Cirkus Arenas kronprins, udset til at overtage imperiet efter sin farfar Benny Berdino og kærester med manegens smukkeste og mest funklende stjerne, Merrylou Cassely. Hele deres liv har de to gået op ad hinanden, mens Cassely-familien, berømte for deres elefantnumre, har været engagerede i Cirkus Arena. Nu er familiernes store drøm ved at gå i opfyldelse. De to stolte cirkusfamilier kan smelte sammen til én og sikre dynastiets fremtid.
Det er den ideelle udvikling for begge familier og for forretningen, men det er også et tungt åg at lægge på de tyveårige skuldre. Patrick ligner endnu ikke en mand, der er klar til at tage ansvar for Nordens største cirkus, og fristelserne er mange.
Familien Cassely bliver tilbudt en langvarig kontrakt i USA hos Ringling Brothers, verdens største cirkus, men vender man ryggen til en drøm for at realisere en anden?
Og så pludselig sker det, alle frygter: Patrick og Merrylou bliver uvenner. Patrick smider hende ud og raserer deres campingvogn. Alle holder vejret. Merrylous mor græder i smug, og med ét synes fremtidens pailletter at falme.
Gennem to sæsoner har Anders Riis-Hansen ('Blekingegadebanden') fulgt med Cirkus Arena-karavanen og forsøgt at få foden indenfor i den lukkede, stolte verden, cirkus også er.
Det har været en kamp at komme ind bag glimmeren, fortæller han i filmens pressemateriale, men i så fald er det en kamp, han har kæmpet med følsomhed. 'Cirkusdynastiet' er nemlig et intimt og nænsomt portræt, fuld af fine registreringer. Det fanger dybden i de fælles drømme og hver en sprække i den tykke sminke, men samtidig holder instruktøren en værdig afstand, så cirkusfamilierne får lov at bevare deres stolthed og mystik.
Det ville være nemt at udstille dem med deres anakronistiske værdier og gebrokne cirkussprog, men der er aldrig tvivl om instruktørens sympati med hvert eneste familiemedlem, og som vi nærmer os dem fra manege til husvogn gennem betagende poetiske billeder, får vi ikke blot forståelse for dem, men kommer sågar til at dele sympatien.
Der er noget trygt og enestående over sammenholdet midt i en tid, hvor alt er jeg, jeg, jeg. Der er noget smukt over at ville føre en så håbløst stillestående historie som cirkus videre. Og det ville være et ægte eventyrs glansnummer at se Patrick og Merrylou stå sammen i projektørlyset som Europas mest betydningsfulde cirkuspar.
Om det sker, må man selv ind at se, for selv om Riis-Hansen på ingen måde forsøger at forcere dramaet, holder han på ægte cirkusmaner trommehvirvel-spændingen til det sidste.
'Jeg behandler mine elefanter som mine børn', fortæller Merrylous bomstærke og overraskende følsomme far. Men den anden vej rundt er det ikke så enkelt. Elefanterne kan han få til at skide på kommando. Børnene har - hvor ondt det end gør - deres eget liv.
Dokumentar; 'Cirkusdynastiet', premiere onsdag, kan ses over hele Danmark.
