Derfor forlod Big Brother deltager sin 6-årige søn

Stine ville hævne årene som fed

  • Stine Solgaard - Big Brother

    135 kilo. Så meget vejede den 29-årige Stine Solgaard, inden hun fik en gastrisk bypass-operation i 2006. For hende var Big Brother 'et personligt projekt' efter livet som overvægtig. (Foto: Privatfoto) Se stort billede

  • Stine Solgaard2

    Se stort billede

  • Stine Solgaard - Big Brother

    Den 29-årige telekonsulent Stine Solgaard fra Højbjerg ved Århus blev søndag stemt ud af Big Brother-huset. (Foto: SBS TV) Se stort billede

Forrige knap 01|02|03 Næse knap

Mange rystede på hovedet, da den 29-årige Stine Solgaard sagde farvel til sin 6-årige søn Oliver for at være med i Big Brother. Men hun havde brug for 'et personligt projekt' efter nogle turbulente år og et langt liv som overvægtig. Derfor er hun parat til at leve 100 dage i isolation uden sin søn.

Indtil videre har hun levet de 21 af dagene inde i Big Brother-huset. Og søndag aften afgøres det, om hun får lov til at fortsætte sin personlige rejse i de meget lidt private omgivelser. Hun er nemlig den ene af tre, der er nomineret til udstemning.

Og selvom hun i et øjebliks gråd efter nomineringen indrømmede, at det kunne dejligt at komme ud til sin søn Oliver, så er hun ikke sikker på, hun endnu er parat til at tage afsked med sit reality-udfordringen.

LÆS OGSÅ: Aggressive kokke truer hinanden i Big Brother

- Jeg har aldrig været væk fra min søn i så lang tid. Men omvendt har jeg heller aldrig prøvet mig selv af. Jeg har altid været den, der har siddet bagerst og været bange for at slippe kontrollen. Jeg trænger til en udfordring og noget, der handler om mig. Jeg har f.eks. aldrig været ude at backpacke eller på ø-hop med veninderne, fortalte Stine Solgaard til bt.dk inden hun trådte ind i Big-Brother-huset for tre uger siden.

Men med til Stines historie hører også, at hun for blot få år siden med sine 135 kilo var svært overvægtig. Kiloene kommer sig allerede i hendes barndomsår, hvor der var knas i familien (se billederne øverst).

Og blot ti år gammel står det så slemt til, at lægen sætter hende på det sundhedsfarlige slankemiddel Letigen. Men Stine kan stadig ikke holde spiseriet i hævd.

Et ophold på Ebeltoft Kurcenter får hende til at smide meget af sin vægt, og det bringer hende sammen med sin søns far, Morten. Men ingen af delene holder. Kiloene kommer på, og først da hun selv vælger at lægge pengene for en gastric bypass-operation holder hun bogstaveligt talt op med at spise. Men ude på den anden side går forholdet til Morten i stykker.

LÆS OGSÅ: Big Brother frygtede ’Dildo Jill 2’

- Jeg tror på mange måder, at det var en helt ny Stine, der blev født.

Hende og Morten var sammen om at tabe sig, og jeg tror, at da Stine havde gjort det, så have hun brug for at være sig selv. Hun har altid set sig selv som den grimme ælling, der blev holdt udenfor. Lige pludselig opdagede hun, at hun faktisk var smuk, fortæller hendes søster Pernille Solgaard.

I dag vejer Stine 65 kilo mindre end hun gjorde dengang og kan med rette kaldes smuk. Men kun udenpå tøjet, synes hun selv. For de mange år med overvægt har sat sine spor. Derfor er alene det at gå i bad i Big Brother en udfordring.

- Jeg har svært ved at skifte tøj og skulle i bad med andre. Men jeg vil ikke føle mig mindre værdig i huset, fordi jeg ikke har krop som en stripper. Så kan det da godt være, at jeg ender på forsiden af B.T., fordi jeg har grimme lår. Herregud, sagde Stine på premieredagen.

Derfor skal præmiepuljen i hendes hænder også bruges til at fjerne lidt her og stramme lidt op der.

LÆS OGSÅ: Satte stød til deltager i Big Brother

Selvom mange har rost Stine for sit mod til at stille op, har mange også peget fingre af måden hun gør Big Brother til et projekt på bekostning af sin søn. Og psykologer har ment, at det ikke var sundt for den lille dreng. Men den slags bryder hendes søster sig ikke om at høre.

- Det her er Stines valg. Jeg havde ikke selv gjort det, men jeg forstår hende godt. Til gengæld er der ikke mange, der forstår vores familie. Stine og hende ekskæreste Morten lever som naboer og deltager stadig meget i hinandens liv. Og det her kan kun lade sig gøre, fordi Morten bakker op og er villig til at gøre det her til en god oplevelse for både Stine og Oliver, siger Pernille Solgaard og tilføjer:

- Og Oliver har det godt, skal jeg hilse og sige. Han savner mor, men han er også glad for at kunne se hende i fjernsynet, siger søsteren.

Følg udstemningsshowet livet på Kanal 5 søndag klokken 20.00

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: