Der blev ikke gjort nogen vennetjenester, da komikeren Ricky Gervais gav sin åbningstale til dette års Golden Globes natten til mandag.

Med en stor fadøl på scenen gav Ricky Gervais sin fjerde åbningstale til Golden Globes. Her gjorde den til tider kontroversielle komiker grin med Hollywoodstanden. Han startede med at stikke til Sean Penn, der har haft et interview med narkobaronen El Chapo, der blev fængslet, efterfølgende. Her kaldte Gervais den amerikanske skuespiller for 'stikkersvin'.

Caitlyn Jenner (tidligere Bruce), der i 2015 skiftede køn, fik også en omgang.

»Jeg skal nok være sød i aften. Jeg har ændret mig, men ikke så meget som Bruce Jenner. Hun blev en rollemodel for transkønnede, men hun gjorde ikke meget for kvindelige bilister,« sagde Gervais med henvisning til den fatale bilulykke, som Caitlyn Jenner har været involveret i.

Talen modtog både bifald og latter. Det skete også, da han gjorde grin med 'Hunger Games'-stjernen Jennifer Lawrence, som tidligere har krævet lige løn mellem kønnene i branchen.

»Hun modtog overvældende støtte fra folk. Folk protesterede på gaderne. Sygeplejersker og fabriksarbejdere spurgte, 'hvordan kan en 25 årig kvinde leve for 52 millioner dollars?'«

Det var dog ikke kun kollegerne i Hollywood, der fik en lille sviner. Han gjorde også grin med sig selv.

Se hele klippet forneden: