Det er 50 år siden, at programmet kom til verden. Og næsten 10 år siden, at det sidst limede familien Danmark til sofaen foran fjernsynet uge efter uge.

Men nu vender quiz-programmet 'Jeopardy' tilbage. Med Adam Duvå Hall som vært.

- Det er lidt af nogen fodspor at træde i, siger den 39-årige TV3-vært om sine forgængere i værtsrollen, nemlig Søren Kaster, Lasse Rimmer og Lars Daneskov.

- Men jeg er ikke bange for det. Jeg ser det lidt sådan, at jeg egentlig bare passer butikken, og går ind i det med en respekt for, hvad det har været, forklarer han om at løfte arven fra de 3 legendariske quiz-værter.

Adam Duvå Hall var selv en af de mange danskere, der jævnligt kiggede med, da 'Jeopardy' tidligere blev sendt på dansk tv.

- Jeg kan sagtens huske det, så det jævnligt og har altid godt kunnet lide tilfældigheden i spørgsmålene og at man kan sidde derhjemme foran fjernsynet og køre sin egen dyst.

- I det hele taget kan jeg godt lide spil. Jeg elsker f.eks. Trivial Pursuit, som er det ultimative indenfor brætspil. Jeg kan godt lide konkurrencen i det. Jeg kan godt lide at kunne blære sig med, at man hørte efter i geografi-timerne, siger Adam Duvå Hall, som bt.dk selvfølgelig udsatte til en 'Jeopardy' test, hvor det jo gælder for Adam Duvå Hall at stille spørgsmålet til svaret:

Direkte oversat betyder det øfare', men bruges ofte om at sætte noget på spil.

- Den er nem. Hvad er 'Jeopardy'?, svar Adam Duvå Hall.

Han blev uddannet journalist i 1980. Var studievært på TV-avisen indtil han i 1995 skiftede til TV 2 og blev vært på bl.a. 'Jeopardy'.

- Hvem er Søren Kaster?

Han var populær tv-vært, musiker og skuespiller, men blev en af Hollywoods rigeste mænd som følge af en idé til et quizshow, som han og hans kone fik i starten af 60erne. Først hed showet 'What's the Question?', siden 'Jeopardy'.

- Det er... jo jo. Det var jo.... Nej hvor er det irriterende. Det er jo sådan en legendarisk Merv Griffin type, som hedder... Nej, nu rammer tidspresset og påsketømmermændene. Den havde været så fed at negle.

Tiden er udløbet. Svaret er 'Hvem er Merv Griffin?'

Nej sgu da. Er det Merv Griffin? Øv.