Hovedrolleindehaveren i den nye Spider-Man film, Andrew Garfield, blev mobbet som dreng. Derfor er han vild med superhelten.
Andrew Garfield er en mand med en mission. Når han iklæder sig den karakteristiske røde og blå Spider-Man-dragt på filmlærredet, er opgaven lige så enkel, som den er stor. At bekæmpe New Yorks skurke og banditter.
Men den 30-årige skuespiller har samtidig et helt privat sigte, der rækker langt ud over filmens tegneserie-univers.
- For mig er det oplagt at spille rollen som Peter Parker og Spider-Man. Vi har alle en Spider-Man i os. Peter Parker er en almindelig fyr. Man kan kalde ham en moderne arbejderklasse-superhelt. En mand af folket, der må kæmpe for at gøre op med sit livs barrierer - sin skæbne, siger Garfield til BT. I ’The Amazing Spider-Man 2’ er det anden gang, han spiller rollen som Spider-Man.
Vi møder Garfield på et hotel i Paris. Sammen med de andre skuespillere er han fløjet til Paris for at promovere den nye film. Den slags seancer med de store filmstjerner er ofte meget overfladiske. Som f.eks. under interviewet med Jamie Foxx der spiller skurken Electro i den nye Spider-Man-film, men nærmest også spiller rollen som sig selv. Sådan er det ikke med Andrew Garfield. Han taler kontant og med en ’no bullshit’-attitude, som står i kontrast til den følsomhed, han giver spindelvævskravleren på lærredet.
Føler det handler om ham selv
- Alle mennesker har på et tidspunkt i deres liv drømt om at kunne tage en maske på og løse deres problemerne med superkræfter. Jeg var selv bare tre år gammel, da jeg fik min første Spider-Man-dragt. Dengang kendte jeg ham kun som tegneseriefigur og var nok mest fascineret af det med, at han kunne kravle rundt på murene. Jeg så den første ’Spider-Man’-film (med Tobey McGuire, red.) som 19-årig. Jeg husker stadig følelsen, jeg forlod biografen med. Her var en film, der handlede om mig, min angst som dreng og mine drømme, siger Garfield.
En scene i den ny film afspejler Andrew Garfields egne erfaringer som dreng. En dreng bliver mobbet og overfaldet af nogle skolekammerater, der ødelægger en vindmølle, han har lavet i skolen. Senere får samme dreng en afgørende rolle i filmen.
- Jeg har selv oplevet at blive presset op i et hjørne og blive frastjålet nogle af mine penge som dreng. Jeg har fået så mange tæsk. Jeg blev mobbet dagligt, fra jeg var seks til 12 i skolen. Utallige gange har jeg lagt mig til at sove og tænkt, bare jeg var Peter Parker, siger Andrew Garfield.
Hænger ikke fast i fortiden
Han beskriver den tid som et helvede. Men fastholder, at han for længst er videre. For det er destruktivt at hænge fast i fortiden. Af samme grund har han ikke brug for at blive konfronteret med sine mobbere, som det ellers ofte sker i dag.
- Jeg har ikke brug for at tilgive. Det, de gjorde, har skabt den, jeg er i dag. Alle mennesker har et stort rod i sig selv. Nogle mentale dybder, som kræver konstant bearbejdning. Psykiateren Carl Jung sagde engang til en patient: ’du lider af succes’. Succes er en lidelse, mente han. Man lærer af nederlag. Man lærer ikke ret meget af succes, man kan nyde succes, det gør jeg også, men det bringer dig sjældent videre i dit liv, siger skuespilleren, og tilføjer:
- Det er konflikter og modstand, der skaber røg og gnister, skaber udvikling. Hvis jeg levede i et evigt solskinsvejr i Los Angeles, ville jeg blive kedelig. Og jeg ville på et eller andet tidspunkt miste evnen til at fortælle historier, siger Andrew Garfield.
Før interviewet har både filmens producere og instruktøren, med det i denne sammenhæng passende navn Marc Webb, rost Garfields evne til at gå i ét med sin rolle.
Han reagerer da også med en blanding af bestyrtelse og noget, der ligner vrede, på BTs spørgsmål, om han kan finde inspiration i Christian Bales Batman eller Robert Downey Jr.’s Ironman.
- Ha, nej. Det er overklassehelte, der intet ved om almindelige menneskers liv. En bindegal, sexistisk opfinder og en stenrig, narcissistisk enspænder. Det siger intet om Peter Parker. Jeg må grave i mig selv for at finde Spider-Man.
Ifølge myten om Spider-Man er hans kamp valget mellem kærlighed og skæbne. Kærligheden til først Mary Jane og senere Gwen Stacey mod det, der er blevet hans lod i livet - at udnytte sine superhelte-evner i det godes tjeneste. De fantasifuldt udtænkte skurke vil altid forsøge at dræbe Spider-Mans kærester.
- Mit budskab til dem, der ser filmen, er at finde sin egen superhelt i sig selv med modet til at træffe de rette valg i sit liv, siger Andrew Garfield.
