Mandag gik internettet i Star Wars-overload herhjemme, da billetterne til den nye film i rumsagaen blev sat til salg. Statusopdateringer fra folk, der havde fået pladser i en af de store biografer var nærmest umulige at undgå.

Så nu kan de mange forventningsfulde Star Wars-fans, med billetterne hjemme, godt begynde at glæde sig til den syvende film i serien, der finder sted i en galakse langt langt borte.

Men som om det ikke var rigeligt med glæde til de mange fans af Luke Skywalker, Chewbaccaa og Han Solo, så er der nu kommet endnu flere lækkerier.

Mere præcist den seneste trailer til den seneste udgave i den populære filmserie, der blev skabt af George Lucas, men som nu lever videre, efter Disney-koncernen har købt rettighederne til filmuniverset, der har fået millioner af folk til at drømme sig væk til en tid for længe siden med lyssværd og magiske krafter.

Du kan øverst i artiklen her se den nye trailer. Og her i artiklen, kan du se udvalgte billeder derfra.

Og allerede nu ser det ud til, at den nye film i serien bliver ganske spektakulær.

'Star Wars The Force Awakens' får premiere herhjemme 16. december. Og du kan som nævnt allerede sikre dig billetter nu.