- Men jeg synes, det er den rigtige slutning!
For 44-årige Sofie Gråbøl blev syv års arbejdsliv lagt i skuffen, og Sarah Lunds berygtede sweater i en pose, da sidste scene af ’Forbrydelsen’ kom i kassen for blot to måneder siden. Hun tudede på vejen hjem, lidt af vemod, men mest over den undtagelsestilstand, som hun levede i de sidste måneder op til ’Forbrydelsen’s afrunding.
Efter 40 afsnit og tre sæsoner bliver der i aften bundet sløjfe på manuskriptforfatter Søren Sveistrups krimifortælling ’Forbrydelsen’.
- Denne gang er det uigenkaldeligt slut for Sarah Lund. Morderen har aldrig været til diskussion i forfatterrummet, men jeg har haft masser af diskussioner med Søren Sveistrup om Sarah Lunds slutning, og jeg har været meget optaget af at runde hende af. Der vil sikkert sidde nogen og synes, at sådan skulle det ikke slutte. Det ville der gøre, uanset hvordan vi endte det, siger Sofie Gråbøl og tilføjer - inden for sin tavshedspligt.
- Men jeg synes, at det er den rigtige slutning!
Selv tog hun en tårevædet afsked med det tv-projekt, hun har arbejdet med siden 2005, da sidste afsnit blev filmet færdig først i september.
- Sidste dag var jeg rigtig ked. Vi har groet sammen i syv år, det var som sidste skoledag, og jeg græd simpelthen på vejen hjem. Fordi det var vemodigt, men mest af udmattelse. De sidste tre måneder var ekstremt hårde. ’Forbrydelsen’ har altid været presset af tid i ekstrem grad - Søren Sveistrups måde at arbejde på er ‘alting i sidste øjeblik’ - men denne gang var det ude i en potens, hvor det var helt skørt. Det var panikstress hver morgen, lige lære fire nye dialoger, ikke tid til en prøve og kun tid til at tage det én gang. Den dér undtagelsestilstand i månedsvis var hård. Det føltes som et maraton, hvor jeg væltede ind over målstregen, og ja, så græd jeg, siger Sofie Gråbøl og ryster på hovedet af grin.
- Helt patetisk!
Det første møde
Det var som at stå over for en fremmed, da Sofie Gråbøl for syv år siden mødte Sarah Lund for første gang. Denne kvinde med hestehale i nakken, pistol i bæltet og skilt under sweateren, introvert og i bund og grund dybt ucharmerende. Men med årene kom Sofie Gråbøl til at holde af hendes væsen, hun kunne spejle sig i hendes stædighed og lysten til at begrave sig i sit arbejde.
- Jeg kan godt beundre den åbne linje, Sarah Lund har til sin kerne, og at hun er så tro mod det. Det kunne jeg godt ønske, jeg selv havde.
Mens Sofie Gråbøl personligt hellere tøver og tænker en ekstra gang, har Sarah Lund og Søren Sveistrup været med til at skubbe hende ud på midten af gulvet.
- Hele måden at arbejde med ’Forbrydelsen’ har været en træning i at tro på første indskydelse. Jeg er normalt ekstremt vægelsindet og kan lade ting sejle i månedsvis. Når man væver rundt på den måde, er det jo i virkeligheden et udtryk for, at man er bange. Jeg er blevet mere modig med ’Forbrydelsen’, siger Sofie Gråbøl.
Når den 44-årige skuespillerinde, mor til to og fraskilt vævede lidt i livet for syv år siden, var det, fordi hun stod i en dugfrisk skilsmisse fra sine børns far og sin mand gennem 15 år, instruktøren Jacob Thuesen
- Mit liv var ramlet, da vi begyndte med ’Forbrydelsen’. Jeg havde så lidt at give af følelsesmæssigt, og en emotionel rolle på det tidspunkt havde været vanskelig. Ikke at det bare var at tage en sweater på og sige ingenting, men jeg havde en ekstra god forståelse for Sarah Lunds psyke og det panser, hun skjuler sig selv bag. Jeg var heller ikke én, der havde lyst til at smække mig selv op på bordet for hele verden. I dag er jeg - heldigvis - blevet et mere samlet menneske.
Får hun styr på det?
Om Sarah Lund også får styr på stumperne i sit liv, får vi først svar på i aften. Hun nåede i de foregående afsnit at blive farmor, men ikke at blive genforenet med sin søn. Hun fik flået ‘panseret’ af - i armene på PET-kollegaen Mathias Borch og (næsten) splittet hans ægteskab, men ikke set sine egne følelser i øjnene – endnu.
Virkelighedens Sarah Lund, Sofie Gråbøl, har haft noget lettere ved sine følelser for og sit farvel til serien og karakteren. Få dage efter ’Forbrydelsen’ så hun sig selv stå i præstekåbe og krave med bibel i hånden under indspilningen af Søren Kragh Jacobsen-filmen ’I lossens time’. Meget mærkeligt, som hun bemærker.
Hvad med sweateren?
I dag går hun til prøver på stykket ’Fanny og Alexander’ i Skuespilhuset. Og sweateren? Den ligger stadig derhjemme i plastikposen.
- Den kan jeg da ikke gå rundt i! Det vil være for aparte, hvis jeg pludselig gik i Irma med den på.
Hun knækker sammen af grin. Men ryster på hovedet af spørgsmålet, om hun i det mindste fagligt vil være Sarah Lund fremover.
- Jeg er ikke Sarah Lund for evigt. Jeg har nydt det hele vejen, og det har været specielt at høre til et sted så længe som skuespiller. Det kommer jeg aldrig til igen. Det har været dejligt at være en del af, men det er også dejligt at give slip. Du kan godt kalde det en lykkelig skilsmisse.
