’Klamphugger’-værten er selv til fals for et godt tilbud.
Hvordan fik du jobbet som vært i ’Klamphuggerne’?
- Jeg blev spurgt, og det lød spændende. Godt nok har jeg altid tænkt: ’Puha, det må være lidt skræmmende’, de gange, jeg har set Michelle lave Klamphuggerne. I begyndelsen var jeg lidt nervøs for at forvirre seerne, når jeg om aftenen klynger håndværkere op, og næste morgen taler om sommersandaler og nye kartofler i ’Go’morgen Danmark’. For mig udelukker det ene ikke det andet. Jeg har begge sider i mig. Mange har været spændt på, hvordan ’søde Ida’ ville klare det. Men man skal ikke skue hunden på hårene. Det er ikke spil for galleriet.
Men kan du være rigtig skrap?
- Det kan jeg sagtens, hvis det er nødvendigt. Min mor har i hvert fald altid sagt, at jeg skal passe på ikke at blive FOR skrap. Jeg har aldrig været bange for at tage en diskussion eller gå i rette med folk, hvis jeg synes, noget er uretfærdigt eller forkert, så længe det foregår i en ordentlig tone!
Er du sådan én, der stikker din næse i alt?
- Jeg kan ikke lade være med at blande mig. Uanset om jeg er på ferie i Italien og ser en mor stikke sit barn en lussing, eller en fyr sparke en cykel op på Gammel Kongevej, kommer jeg altid til at blande mig. Sådan er jeg nok bare.
Men hvorfor skal vi have ondt af folk, der tror, de kan få en hel tilbygning for en knappenål?
- Jeg tror, mange af os er til fals for et godt tilbud. Det er jeg også. Jeg ved ikke, hvor mange håbløse motionsmaskiner jeg igennem tiden har købt i TV-shoppen. Det gør jeg ikke mere. Men det er jo det rene vand, sammenlignet med hvad de familier er ude for. Fælles for flere af sagerne er en grænseløs naivitet og tro på det gode i andre mennesker. Men familierne er amatører, der er oppe imod professionelle, og der skal ikke meget til, før de taber i det spil. Derfor går vi ind, når sagerne er så grelle. Men vi kommer ikke uden videre og forærer dem et nyt hus. Det er et økonomisk samarbejde.
Hvordan har du det med konfrontationerne?
- Mit hjerte banker hver gang. Jeg går ikke derfra og siger ’Yes!’. Jeg gør mig mange tanker og overvejelser omkring det, at vi går ind og ødelægger en mands forretning. Det er jo et baghold, når jeg kommer bevæbnet med kamera, lys og lyd – og møder én, der tror, han skal møde en kunde. Men vi har tilbudt samtlige håndværkere et planlagt interview, men ingen har taget imod det.
Nytter det så noget?
- Vi får forhåbentlig sat en stopper for de håndværkere, der gang på gang snyder folk, og gør vores til, at de ikke slipper af sted med det igen.
