Chok: Sex sælger ikke længere.
Hollywood-bosser klipper frække scener ud af filmene, fordi producenterne ikke længere tror på, at sex sælger biografbilletter.
Og vi skal ikke regne med, at der kommer mere sex på filmlærredet fremover. Vi gider det ikke. Det er slut. Sex sælger simpelthen ikke længere, konkluderer eksperter og undersøgelser.
- Før i tiden blev sexscenerne skrevet ind i filmen, uanset plot, for at peppe traileren op. Men det eneste en sexscene gør ved en film i dag, er at filmen bliver forbudt for mindreårige, og så skærer man det yngre publikum fra, siger filmforsker Vincent Bruzzese til The Sun.
- I dag er sexscenerne skrevet ud allerede inden de er blevet filmet. Man spørger sig selv: Behøver vi virkelig sex? Kan vi fylde pladsen ud med specialeffekter og beholde et bredt publikum?, siger han.
Bruzzece nævner Oscar-vinderen Jennifer Lawrence i sin rolle i Silver Linings Playbook som eksempel på tendensen:
Den smukke brunette vandt for bedste skuespillerinde i portrættet af en nymfoman - uden en eneste sexscene i hele filmen.
Ifølge en rapport offentliggjort i Sunday Times vil Hollywood-bosserne i stedet fokusere mere på action og specialeffekter for at holde publikum underholdt.