Simon fra TV 2 serien 'De bortførte børn' har ikke opgivet håbet om at få sin datter tilbage.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Man siger, at mennesker der er født i et skudår, den 29. februar, er noget helt unikt og specielt. Og sådan et menneske er lille Emma, som i næste måned fylder 4 år.

Men at hendes liv skulle blive specielt og unikt på den måde, som blev vist på TV 2 dokumentaren 'De bortførte børn' i går aftes, havde ingen troet. Slet ikke hendes far.

- Det er sønderknusende, sådan som hendes skæbne er blevet. Jeg troede, hun og jeg og hendes mor Vicki skulle være sammen resten af livet. Jeg havde aldrig forestillet mig, at det skulle ende sådan her, siger Emmas far Simon Maddison på telefonen fra New Zealand, hvorfra han kæmper en ihærdig kamp for at vinde sin datter tilbage.

LÆS OGSÅ
:

Så du dokumentaren i går aftes, sidder du uden tvivl tilbage med et inderligt ønske, at han vinder den kamp.

New Zealandske Simon og danske Vicki mødte hinanden for knap 10 år siden, hvor de begge var på rejse i Israel. De blev forelskede på stedet. Hun tog med ham til New Zealand, hvor de bosatte sig og blev gift for syv år siden.

I februar 2008 blev de en rigtig familie, da lille Emma blev født. Og alt var idyl. Troede Simon.

Men kun et halvt år gammel fik Emma konstateret en spisesygdom, som indtil sommeren 2009 blev behandlet på det lokale hospital. Moren var dog mest tryg ved, at lade datteren undersøge og behandle yderligere i sit hjemland. Og der blev kysset farvel og på snarligt gensyn. Troede Simon.

Vicki og Emma kom bare aldrig hjem til New Zealand. Hendes mor havde bortført hende til Danmark og indledt en krig, som involverer to lande der er tilsluttet Haag konventionen.LÆS OGSÅ:

Og selvom Danmark er forpligtet til at udlevere datteren til hendes far i New Zealand, har de danske myndigheder valgt at tage moderens parti. Selvom der er dokumentation for adskillige usandheder i hendes bevisførelse.

Tilbage sidder en knust far. Som sidste sommer rejste til Danmark i et forsøg på at se den datter, han ellers kun skyper med hver anden eller tredie dag.

- Det var sidste gang, jeg så hende og holdt om hende. Jeg var i Danmark i tre uger og min nu ex-kone prøvede at forhindre mig at se hende. Men det lykkedes til sidst, fortæller Simon, som prøver at holde modet oppe med skype-samtalerne.

- Vi snakker sammen 30-40 minutter og hun virker glad for at snakke med mig. Men det er ikke det samme, som at være sammen med hende.
 
- Indtil videre tror hun, at jeg er væk på arbejde og snart kommer tilbage. Hun fortæller at hun savner mig rigtig meget men godt ved, at daddy arbejder.
 
- Så jeg bestræber mig på, at vi taler om sjove ting under den korte tid, vi har sammen på skype og undgår at snakke om, hvorfor jeg ikke er der. For det er virkelig hårdt, fortæller Simon Maddison.

Han har taget dansk-undervisning hos en dansker i sin hjemby, så han kan tale både dansk og engelsk til Emma, som forstår begge dele.

- Hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg fuldstændig knust over ikke at kunne se hende. Men jeg føler mig virkelig overbevist om, at jeg vinder appelsagen, når den forhåbentlig kommer for. Og så kan Emma og jeg være sammen igen. Jeg er nødt til at være positivt. Jeg giver ikke op, siger Simon Maddison, som håber, at Højesteret tager hans sag op igen indenfor den næste måned.