tv-splitter
X Factor, Den store bagedyst, Vild med dans og Årgang 0 er blot nogle af de tv-programmer, der har samlet danskerne i 2015. Foto: Sophia Juliane Lydolph / Carsten Mol/DR / Simon Læssøe / TV2
 

Hvilke programmer var de mest sete i 2015? Var det 'Vild med dans', 'X Factor' eller måske noget helt tredje? Se den fulde liste her.

Ingen tvivl om, at vi danskere er vilde med talentshows. Det viser listen over de mest sete programmer i 2015, som DR har samlet. Både 'X Factor', 'Vild med dans' og 'Den store bagedyst' har fundet vej til top ti.

Men det er dog ikke et af de tre nævnte programmer, der indtager førstepladsen. Det er nemlig tv-serien 'Arvingerne II', der blev vist på DR i starten af 2015.

Mens vi venter på ’Arvingerne3’ - 1

vicki

Også en anden dramaserie 'Mord uden grænser' blev blandt de mest populære, ligesom serien 'Badehotellet' og julekalenderen 'Juleønsket'.

Sidste kategori er programmer om 'almindelige mennesker' - nemlig familierne fra TV 2-serien 'Årgang 0' og de fitness-forskrækkede herrer fra 'Rigtige mænd' på DR1.

 - 1

'Rigtige Mænd'

Tallene kommer fra rapporten 'Medieudviklingen 2015', som DR har udarbejdet, og her bliver der også kigget på danskernes tv-kiggeri, som er meget stabilt set i forhold til året før. I 2015 så hver dansker over tre år tv i to timer og 52 minutter hver dag. I 2014 var det bare ét minut længere.

Danskernes tv-forbrug har generelt været faldende siden 2010.

»Meget peger på, at især unge danskere ser mindre tv, som følge af at de skifter fra traditionelt tv til on demand-tjenester, mens det omvendt er de ældre danskere, der ser mere tv end tidligere,« skriver Jakob Vikær Hansen og Katrine Green fra DR Medieforskning i rapporten, der udkommer senere på måneden.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook