Se HELE listen: Så dårlig en forretning er Ålens film for skatteyderne

Zentropa har kun tilbagebetalt to film til Dansk Filminstitut på tyve år.

Peter Aalbæk Jensen og hans filmimperium har de seneste 20 år scoret mere end 420 mio. i offentlig filmstøtte til film. Penge som kun skal betales tilbage, når filmen tjener sig ind.

Men uanset hvor stor en succes filmene bliver, der praktisk talt aldrig betalt én eneste krone tilbage til skatteyderne. Selv Lars von Triers globale filmsucceser som f.eks. Antichrist, Breaking the Waves eller Dogville, der er solgt kloden rundt, betaler sig ikke tilbage.

Kun to film ud af 65 film har udsigt til at betale støttekronerne helt tilbage - nemlig Susanne Biers Italiensk for begyndere fra 2000 og Klovn.

SE HELE LISTEN HER: SÅ MEGET HAR DE KOSTET - SÅ MEGET HAR DE GIVET

Det vel at mærke film, der er set af flere end 850.000 danskere.

Formanden for Danske Biografer, Kim Pedersen, kan godt forstå, hvis det for udenforstående virker mærkeligt, at kendte film, som alle kender til, i flere tilfælde ikke kan betale så meget som en 50 øre tilbage.

- Jeg kan godt forstå, hvis det undrer den almindelige biografgængere, at store succesfilm ikke kan betale sin offentlige støtte tilbage, lyder det fra Kim Pedersen.

Årsagen til den manglende tilbagebetaling skal måske findes i støttebetingelserne for at få støtte fra Det Danske Filminstitut. Betingelserne er så generøse, at en filmproducent må få sine indskudte penge plus 75 pct. tilbage, før andre skal have deres penge. Først til allersidst - efter regionale- og EU-fonde, kommer Dansk Filminstitut og skatteyderne.

Kim Pedersen fra Danske Biografer kender ikke støttebetingelserne ned i mindste detalje, men siger:

- Det er klart, at hvis reglerne ikke giver et incitament til at gøre filmene så billige som muligt, er det nok de færreste, der vil gøre det, siger Kim Pedersen.

BT ville gerne have haft Peter Aalbæk Jensens kommentar, men på sædvanlig Ålen-manér fik BT en kryptisk kommentar:

- Gud og Marianne Jelved må dømme mig for mine gerninger.

Læs også: