Den danske tv-vært Petra Nagel fra DR er aktuel med programmet 'Petra elsker sig selv'.

Men pudsigt nok så handler programmet om, hvordan hun netop har været 'uvenner' med sin krop - så længe hun kan huske.

Derfor tager den 32-årige kvinde kampen op med alle de negative kampe, og seerne kan følge hende, mens hun bliver udsat for blandt andet træning, psykologsamtaler og fedtfrysning,

Og i programrækkens fjerde afsnit, som bliver vist tirsdag aften, får Petra Nagel hjælp af realitykendissen Irina Olsen med først at købe noget lingeri for derefter at få taget nogle frække billeder. En situation, som hun langt fra føler sig bekvem i.

Petra Nagel får i aftenens afsnit hjælpe af Irina Olsen.
Petra Nagel får i aftenens afsnit hjælpe af Irina Olsen. Foto: DR Presse
Vis mere

Bruger utroligt meget energi på det

Tidligere har hun fortalt følgende omkring sin egen kropsforståelse i en pressemeddelelse.

»Jeg bruger bare utrolig meget energi på at tænke over, hvordan jeg ser ud, og at jeg gerne ville se ud på en anden måde, og derfor kunne jeg godt tænke mig at lave et program om, hvordan man arbejder med det.«

Petra Nagel anser sig selv for at være en rollemodel for andre unge kvinder, og derfor mener hun, det er vigtigt at vise, at det ikke er alle tv-værter, som er 'kransekagefigurer'.

»Jeg vil gerne have, at jeg afspejler størstedelen af de danske kvinder. Det er det vigtigste. Derfor synes jeg, det er vigtigt, at de unge piger ser sådan en som mig i fjernsynet og kan se, at jeg har deller og så videre, fordi så kan de se, at så er de ikke selv så forkerte,« siger hun.

Se med tirsdag aften klokken 21.30 på DR3, hvor programmet bliver sendt.