TV2 viste tirsdag aften dokumentaren 'Mine sidste 100 dage' om kræftsyge Theresa Bagges sidste tid. BT har spurgt syv kendte danskere om, hvordan de ville bruge deres sidste 100 dage.

Cecilie Beck, 42 år: Jeg ville lytte til mine børn

- Jeg ville bruge de 100 dage på at lytte til mine børn. Se dem, forstå dem og sørge for, at de havde følt sig 100 pct. accepteret og elsket af mig. Så de altid vil kunne gå videre i livet med den følelse, at deres mor elskede dem for alt, hvad de rummede. Også for de ting, de måske ikke selv bryder sig om. Der er ikke en konkret ting, jeg gerne selv vil nå at opleve. Nej, det vigtigste for mig er at få sendt mine børn videre i livet med en klar følelse af at have haft den ultimative moderlige omsorg.

Morten Ankerdal, 39 år: Jeg ville sige ordentligt farve

- Jeg ved udmærket godt, hvad jeg ville bruge mine sidste 100 dage på. Jeg har jo været der (Morten Ankerdals far, Steen Ankerdal, blev ramt af kræft for tre år siden, red.). Heldigvis overlevede min far, men vi var i det. Vi har allerede tænkt tanken om, hvad man skulle gøre. Vi var jo i det. Jeg ville først og fremmest bruge dagene på at få sagt alt til dem, der står mig nærmest. Få gjort alt. Med mine to børn og min kone, men også min mor, far og mine søskende. Jeg ville sørge for, at man virkelig får sendt dem godt videre og får afleveret alt til dem.

Mikkel Beha Erichsen, 46 år: Jeg er ikke parat til at dø

Med fare for at lyde storskrydende, så synes jeg faktisk, jeg har gjort meget af det, jeg har lyst til. jeg har rejst meget med mine unger på lange rejser i den store verden, og jeg er i gang med at bygge den husbåd, jeg drømmer om at bo på, og så har jeg faktisk et job, jeg er rigtig glad for. Jeg har selv stillet spørgsmålet mange gange igennem mit liv, og jeg har også på den baggrund taget beslutninger om, at jeg ikke skal bruge så meget tid på at arbejde. Det lyder som om, jeg er mæt af dage, men jeg er slet ikke parat til at dø.

Hans Pilgaard, 49 år: Man skal leve livet nu

- Det er så nemt at sige, at hvis jeg havde 100 dage tilbage, ville jeg droppe alle bekymringer og leve mit liv fuldt ud. I virkeligheden tror jeg, at man skal prøve at leve sit liv, som om man kun havde få dage tilbage, men planlægge det som om man har uendeligt af dem. Man skal ikke vente på at få en dødsdom, før man begynder at leve sit liv. Man skal leve det nu, for der er ingen, der kan stikke hovedet ind i en tidslomme og se, hvad der venter på os om et år. Og gudskelov for det, for hvis vi kunne se, hvad der skete om et år, så kunne det godt være vi ville vi få os et chok. Man må ikke sløse med tiden. Man skal bruge den.

Ibi Støving, 37 år: Jeg ville sige mit job op

- Jeg ville med sikkerhed opsige mit job. Og så ville jeg tage min søn med et eller andet dejligt varmt sted hen - måske Bali. Og så ville jeg bruge de 100 dage på så vidt muligt at lære ham alt muligt om livet og fortælle ham ting. Jeg ville gøre det meget personligt. Det ville ikke gå op i penge, status og prestige. Jeg ville melde mig fuldstændig ud af systemet. Se gode venner, spise en masse pandekager og drikke en masse vin - alt det, jeg ikke måtte. Jeg ville også lave en video til min søn og mine fremtidige børnebørn, hvor jeg fortæller om mit liv, så de kan få et lille stykke slægtshistorie. Det gjorde min mor, inden hun døde.

Cecilie Frøkjær, 44 år: Jeg kan ikke forestille mig det

- Jeg kan slet ikke forestille mig den situation at køre fra Rigshospitalet og vide, at jeg skal hjem og fortælle mine børn det. Det er noget i mig, der blokerer for den tanke, for det er så ubærligt. Den tanke tænker man ikke, før man er tvunget til det. Men man skal glæde sig over, hvor vigtigt det er, at man ikke er syg, og at man ikke er berørt af det. Det er den tanke, jeg får, når jeg hører om folk, der bliver ramt af kræft. Husk lige, at du har det godt.

Morten Resen, 34 år: Jeg ville holde om min kone

- Tanken om kun at have 100 dage tilbage at leve i er næsten ikke til at holde ud. Ikke så meget på mine egne vegne, men på min families vegne. Jeg ville allerhelst bare holde om min kone og mine børn i 100 dage, men det kan man jo ikke. Forhåbentlig er dokumentaren et wake-up call til alle om at værdsætte livet mere.

HVORDAN VILLE DU BRUGE DINE SIDSTE 100 DAGE? SKRIV NEDENFOR