Ser du også ’Gift ved første blik’? Og vil du gerne vide mere om, hvordan Ane og Ulrik, Lene og Poul, Line og Michael og Randi og Niels er havnet sammen? Så læs med her, og prøv selv at svare på de spørgsmål, deltagerne bliver stillet.
Drømmer du om at finde den eneste ene? Eller vil du bare være sikker på, at du og din kæreste eller ægtefælle er et godt match, så læs med her.
BT har fået psykolog Gert Martin Hald, der har medvirket i alle sæsoner af datingprogrammet 'Gift ved første blik', der bliver sendt for tiden på DR, til at fortælle om. hvordan han sammen med programmets tre andre eksperter kommer frem til de - i hvert fald på papiret - perfekte par.
Det sker igennem fire forskellige omfattende tests og en lang række personlige samtaler, og Gert Martin Hald lægger stor vægt på, at parrene skal have så meget tilfælles som overhovedet muligt.
Og hvorfor kan det så være? Har eksperterne aldrig hørt om modsætninger, der mødes?
Jo. Naturligvis. Men den type forhold holder bare ofte ikke på den lange bane, mener Gert Martin Hald. I stedet arbejder eksperterne ud fra præmissen: Lige børn leger bedst.
»Det viser sig forskningsmæssigt, at det er den type forhold, der holder bedst og har den største grad af kvalitet. Hvis man er grundlæggende forskellige, når det gælder værdier, kan det bliver svært på den lange bane. Hvor skal man købe lejlighed? Hvordan skal børnene opdrages? Og hvordan skal man prioritere sin tid? Er det vigtigt at dyrke motion, eller er det mere vigtigt med klassisk dansk hygge foran ’Vild med dans’?« spørger han.
En af testene er derfor en omfattende sag på mere end 300 spørgsmål i seks kategorier: Personlighed, værdier, interesser, kommunikation, samliv og seksualitet, som Hald selv har været med til at udvikle for nogle år tilbage.
Ifølge Gert Martin Hald er et godt match, hvis man som par matcher i den øverste tredjedel af alle mulige matchkombinationer.
Den videnskabelige test, der også kan tages gratis på Q500.dk, er dog langt fra det eneste redskab de fire eksperter benytter for at komme frem til fire ægtepar.
Deltagerne får også en attraktionstest, så eksperterne kan spore sig ind på, hvilke mænd eller kvinder de er tiltrukket af, og de bliver spurgt til såkaldte ’dealbreakers’.
»En dealbreaker er noget en deltager under ingen omstændigheder kan leve med og er altså ikke i småtingsafdelingen. Det kan for eksempel være, at man ikke vil være sammen med en ryger eller en, der er lavere end en selv,« forklarer Gert Martin Hald, der betegner sig selv som ekspertgruppens talnørd.
»Jeg mener, at man skal have en tiltrækning, man skal have et vist procentmatch, og man må ikke have nogle dealbreakers, der ødelægger matchet. Jeg er lidt ufleksibel omkring det – jeg tror på tallene,« siger han, men indrømmer også, at der er ting, man ikke kan sætte i system.
Belært af tidligere sæsoner får deltagerne derfor også nogle meget konkrete spørgsmål om deres liv og fremtid. Det handler blandt andet om, hvorvidt de ønsker at flytte landsdel, og om de drømmer om at få børn - og i givet fald hvornår.
Og det er ikke den eneste ændring, der er lavet i programmet.
»I år følger vi mere op på parrenes relationer gennem samtaler – både sammen og hver for sig. Vi forklarer dem, hvorfor de er blevet matchet, hvad deres styrker og svagheder er som par, og jeg har også personlige samtaler med alle deltagerne forud for brylluppet for at få dem til afstemme deres forventninger til deres partner, ægteskabet og eksperimentets proces,« lyder det fra Hald.
Alverdens tests, et helt hold eksperter og flere personlige samtaler – alt sammen ’bare’ for at danne et ægtepar. Er vi danskere simpelthen blevet for kræsne?
»Det ved jeg egentlig ikke. Det er nok nærmere, at mulighederne er blevet meget store for at finde den rigtige. Før havde man ti at vælge imellem i landsbyen og blev gift med den bedste af dem. Nu er den såkaldte ’mulige forestillede selektion’ meget stor. Det skyldes til dels nettet, men også det faktum, at vi er blevet hypersociale. Vi kan gå i byen i København den ene weekend, og i Berlin den næste. Dermed bliver udvalget meget stort,« mener Gert Martin Hald.
