Lars von Trier har skruet maksimalt op for voldsomheder og erotik i sin egen 'directors cut' udgave af filmen Nymphomaniac. Det gik ud over tre mænd, som producer på filmen, Louse Vesth, så blive fragtet ud af salen med et ildebefindende til gallapremieren onsdag aften.

- Vi sidder og er gang med anden del af filmen. Så sidder der tre mænd og får det fysisk dårligt i en særlig scene i filmen, hvor Joe, der er filmens hovedkarakter, udfører en abort på sig selv. Og tre mænd er simpelthen ikke i stand til at holde sig fysisk igennem scenen. De falder simpelthen om og må fragtes ud af salen, forklarede Louise Vesth, der er producer på 'Nymphomaniac', efter gallapremieren.

Produceren fortæller heldigvis, at de tre mænd relativt hurtigt var klar igen efter den ubehagelige oplevelse.

Læs også: Suzanne Bjerrehuus om 'directors cut' udgave af Nymphomaniac: Jeg kan genkende mig selv

Læs også: Suzanne Bjerrehuus hjalp Trier med film om nymfomani: Vi havde meget tilfælles

Er der slet ingen grænser for, hvad man må vise på film, hvis man spørger dig?

- Jeg synes, der er masser af grænser for, hvad man skal vise, men jeg synes ikke, at grænsen går her. Jeg synes, at Lars von Trier har lavet en film, hvor han tager de ting med, som er relevant for de emner, der bliver diskuteret i filmen. Jeg synes bestemt ikke, at man skal vise ting bare for at vise dem, Jeg synes, at man skal vise det, hvis det spiller en rolle for filmen, siger Louise Vesth.

Flere lande har været inde og lave et decideret forbud mod den første udgave af Nymphomanic, både Rumænien og Tyrkiet, men Louise Vest mener ikke, at der er brug for nogen særlig censur i forhold til Lars Von Triers værk:

Læs også: Lars von Triers kone taler ud: Kan være et helvede at leve sammen med ham

- Vi lever i Danmark. Vi lever i et velstøttet dansk kulturliv, hvor vores instruktører får lov til at fortælle hvem vi er, og hvor vi er som mennesker. Og jeg er helt sikker på, at de instruktører, vi har i Danmark, er i stand til at vurdere. Jeg synes ikke, at man skal begynde at pålægge en eller anden censur. Jeg synes, at man skal læne sig op ad de ganske udmærkede censuranbefalinger, vi har på dansk film. Det er op til den enkelte at vurdere, om de vil se det, siger Louise Vesth.

Lars von Trier havde hverken før eller efter gallapremieren lyst til at give slip på den mundkurv, som han har givet sig selv på, efter at han under filmfestivalen i Cannes i 2011 kom med nogle særdeles uheldige udtalelser om Hitler og nazismen.