Fire gange er han blevet nomineret til en Oscar uden at få den eftertragtede statuette. Men meget tyder på, at 2016 bliver året, hvor der endelig bliver sat pris på Leonardo DiCaprio – denne gang for hans indsats i Alejandro Gonzáles Iñárritus vildmarksdrama »The Revenant«, som han selv kalder »det hårdeste jeg har prøvet i min karriere«.

Den mexicanske instruktør Alejandro Gonzáles Iñárritu er ikke en mand, der hopper over, hvor gærdet er lavest.

Sidste års »Birdman«, der indbragte Iñárritu Oscars for både Bedste Film og Bedste Instruktør, bestod af så lange ubrudte kameraindstillinger, at det virkede næsten naturstridigt.

I »The Revenant«, der får dansk biografpremiere i morgen, har han taget skridtet endnu videre og taget hele filmholdet, inklusive de to hovedrolleindehavere, Leonardo DiCaprio og Tom Hardy, på otte måneders overlevelsestur i øde skovdistrikter i Canada og Argentina, hvor temperaturen flere gange krøb under minus 40 grader med stivfrosne kameralinser og risiko for alvorlige forfrysninger til følge.

»The Revenant« fortæller historien om pelsjægeren Hugh Glass, der i 1823 bliver efterladt af de øvrige jægere, der vurderer, at han er døden nær efter at være blevet angrebet af først indianere og siden en rasende grizzlybjørn. Glass overlever dog ved hjælp af en solid portion stædighed og hævntørst og sætter efter de øvrige pelsjægere – ikke mindst hans nemesis, Fitzgerald.

Et vanvittigt projekt

Historien bygger på en roman af Michael Punke fra 2002, der igen er inspireret af den virkelige Hugh Glass’ historie – der dog er blevet dramatiseret en smule.

Allerede mens optagelserne til »The Revenant« var i gang sidste vinter, lød der rygter om, at Alejandro Gonzáles Iñárritu var i gang med et fuldstændigt vildt projekt, der fortjente en plads på listen over filmhistoriens mest besværlige og vanvittige optagelser – ved siden af blandt andre den tyske instruktør Werner Herzog, der fik sit filmhold til at slæbe et skib gennem den sydamerikanske jungle i »Fitzcarraldo« (1982).

Alejandro Gonzáles Iñárritu var dog ikke interesseret i tropehede men derimod i knitrende uberørt frostsne. Optagelserne til »The Revenant« foregik derfor i så yderligt beliggende skovområder i den canadiske del af Rocky Mountains, at det hver dag tog filmholdet flere timer at komme frem. En rejse der ofte foregik i halv- eller helmørke, da de til tider kun to timers dagslys skulle udnyttes til optagelser.

De i forvejen udfordrende forhold blev yderligere besværliggjort af, at temperaturen styrtdykkede til under 40 grader, hvilket gjorde, at filmholdet konstant måtte være på vagt, så ingen fik forfrysninger – hverken skuespillere, statister eller de dyre filmkameraer, der ikke var bygget til de ekstreme kuldegrader.

Styr på detaljerne

Forholdene gjorde, at Alejandro Gonzáles Iñárritu og hans faste fotograf Emmanuel Lubezki, der også stod bag kameraet på »Birdman«, måtte droppe drømmen om at filme »The Revenant« i endnu længere indstillinger end »Birdman«.

»Optagelserne blev i stedet de her små juvel-øjelblikke. Både for at skabe intensitet i øjeblikket, men også på grund af klimaforholdene,« har Alejandro Gonzáles Iñárritu forklaret. »Vi optog på så fjerne steder, at vi, når først vi var ankommet og også skulle nå tilbage, allerede havde brugt omkring 40 procent af dagen. Men de steder er så smukke og kraftfulde; de ser ud, som om de aldrig har været berørt af et eneste menneske, og det var præcis det, jeg havde brug for. Men der er ikke meget lys deroppe om vinteren, så hver eneste scene var svær – både følelsesmæssigt og teknisk.«

Det gjorde det ikke lettere, at Iñárritu er kendt som en ekstrem perfektionist med øje for, at selv den mindste detalje sidder lige i skabet. Små som store. Til en scene, hvor myrer kravler over Hugh Glass’ krop, fik han importeret den helt rigtige lokale myreart – ad to omgange, da det første hold døde ombord på flyet til Calgary.

Filmens indledende indianerangreb, der varer omkring otte minutter i filmen, krævede et månedlangt prøveforløb med skuespillere og 200 statister, før Alejandro Gonzáles Iñárritu var så tilfreds med både koreografi og præstationer, at han sendte de mange mennesker ind foran kameraet.

Filmen er derudover optaget i kronologisk rækkefølge, eftersom Alejandro Gonzáles Iñárritu er overbevist om, at skuespilspræstationerne bliver mere intense, når skuespillerne lever scenerne igennem på samme måde som publikum. Det betød, at flere af karaktererne var på standby i længere perioder, hvor filmen udelukkende fokuserer på Hugh Glass’ strabadser.

Kostede Tom Hardy en rolle

Den krævende instruktør og de ditto forhold gjorde, at ti filmfolk enten blev fyret eller gik deres vej i vrede eller frustration under de otte måneders optagelser, og også de centrale skuespilleres tålmodighed blev sat på prøve.

Tom Hardy, der spiller Hugh Glass’ nemesis, Fitzgerald, har udtalt til det amerikanske brancheblad Variety, at det var otte lange måender.

»Hver evig eneste dag handlede om udholdenhed, og tingene blev ændret i sidste øjeblik på grund af vejret eller optagestederne. Det er en ret stor, episk historie at holde styr på, så vi øvede i seks til otte timer hver dag, og så optog vi måske i halvanden time for at få en helt bestemt sekvens. Hvis det ikke lykkedes, måtte vi vende tilbage dagen efter. Det var en interessant fremgangsmåde.«

En fremgangsmåde, der også betød, at optageplanen ret hurtigt skred lige så alvorligt som budgettet, der oprindelig lød på 65 millioner dollars men nåede op på 135 millioner dollars, før filmen var færdig. Forsinkelserne betød, at sneen begyndte at smelte i Calgary, og produktionen var derfor nødt til at holde en længere pause, inden optagelserne kunne genoptages i Ushuaia i det sydligste Argentina.

Det kostede Tom Hardy hans planlagte rolle som Rick Flagg i David Ayers »Suicide Squad«, der nåede at begynde at blive optaget, inden »The Revenant« var i kassen. Han blev erstattet af svenske Joel Kinnamann, og Tom Hardy har siden joket med, at han så godt som hver eneste dag mindede produktionsholdet om, hvor mange penge det havde kostet ham.

Rå bisonlever

Det var dog især hovedrolleindehaver Leonardo DiCaprio, der fik kam til sit hår og lange skæg under optagelserne.

Ikke alene måtte han lære at tale begge de indianske sprog Pawnee og Arikara, Hver morgen måtte han igennem tre en halv time i sminkestolen for at få voks, der lignede frost, i skæg og hår samt et stigende antal sår, ar og skrammer sat på med silikone.

Flere gange fik han influenza af de iskolde optagedage, men brugte det i sit skuespil – der var ikke tid til sygedage. Derudover blev han kastet omkring af en – ganske vist falsk – bjørn, og i en enkelt scene spiser han en frisk bisonlever. Effektafdelingen havde lavet en falsk lever til ham, men Leonardo DiCaprio syntes, at den så så uægte ud, at han foretrak den ægte vare. I hvert fald lige indtil han bed i den, for efter hans ansigtsudtryk at dømme er rå bisonlever ikke ligefrem en delikatesse – og Alejandro Gonzáles Iñárritu, altid på jagt efter den yderste sandhed, brugte naturligvis det allerførste take, hvor man ser Leonardo DiCaprios helt oprigtige væmmelse, som angiveligt skyldtes, at bisonlever er dækket af en membran, der nærmest eksploderer i munden som en ballon, når man bider i den. Velbekomme.

»Jeg er glad for at vi gjorde det på den måde,« sagde Iñárritu efterfølgende til Variety. »Det gav scenen noget ekstra, fordi det er den første faste føde, karakteren har spist i et stykke tid, så det giver mening, at hans hals ikke er klar til det.«

Publikum vil udfordres

Leonardo DiCaprio har på sin side kaldt optagelserne for »mit livs hårdeste præstation«.

»At stå i en iskold flod og spise en rå fisk eller klatre op af et bjerg med en våd bjørnepels på ryggen – det var nogle af de sværeste sekvenser for mig. Hele filmen var på et fuldkomment anderledes niveau. Men det skal ikke lyde som en klage. Vi vidste alle sammen, at vi var prisgivet elementerne, og at det ville blive hårdt. Vi vidste, at vi gik ombord i en oplevelse a la »Fitzcarraldo« eller »Heart of Darkness«. Den virkelige fjende var dog kulden. Hver evigt eneste dag. Jeg havde en særlig maskine, som jeg kaldte »blæksprutten«, der var som en kæmpemæssig hårtørrer med otte tentakler, som jeg kunne varme min krop med mellem optagelserne.”

Han fortryder dog intet.

»Der er blevet sagt meget om filmen og om, hvor besværligt det var at lave den. Men jeg har ikke lyst til at arbejde med én, der ikke tænker på hvert eneste mulige aspekt af det, der sker på lærredet. Jeg tror, at publikum er sultent efter at se noget, der er fuldkomment ekstremt og svært.«

»The Revenant« er blevet overvejende positivt modtaget af både anmeldere og publikum og er senest blevet nomineret til ikke færre end tolv Oscars, blandt andre Bedste Film, Bedste Instruktør, Bedste Fotografering og skuespilspriser til Leonardo DiCaprio og Tom Hardy.

Der har dog været enkelte kritiske røster. men dem har Alejandro Gonzáles Iñárritu ikke meget tilovers for:

»Jeg har hørt, at der er folk, der mener, at filmen er voldelig. Men der er ingen overflødig vold. De her mænd spiste dyr, var iklædt dyr, de var truet af ulykker, sygdom, indianerstammer, krig. Det her er den virkelige verden. Der er ikke pyntet på noget.«

I artiklen er anvendt interviews fra Variety, The New York Times, Timeout Magazine, Time og Cinemablend.