**** (fire stjerner)
Oliver Hirschbiegel, der i 2004 gav os det uhyggeligt stærke portræt af Hitlers sidste dage 'Der Untergang', har i sin første tyske film siden 2005, »Urmageren«, kastet sig over et andet, og for langt de fleste nok knap så velkendt, kapitel fra Anden Verdenskrig.
Lad det være sagt med det samme: 'Urmageren' er ikke nogen spændingsfilm, der holder os hen i det uendelige.
Faktisk begynder den med fortællingens bankende hjerte – en enkelt mands mislykkede attentat mod Hitler, der kunne have forhindret Anden Verdenskrig, havde det ikke været for 13 altafgørende minutter. Fortalt i en nervepirrende intens og detaljeret scene, hvor hver sveddråbe bliver ladet med angsten for afsløring.
8. november 1939 anbragte en ukendt snedker fra de tyske alper, Georg Ensel, en hjemmelavet bombe i udskænkningsstedet Bürgerbräukeller i München, timet så den gik af, mens Hitler holdt tale på stedet næste dag. Desværre blev talen afkortet af en hastesag, og de eneste ramte var derfor serveringspersonalet, der gik og ryddede af.
Elser blev arresteret kort efter og underlagt langvarige forhør og tortur. Hirschbiegel går helt tæt på det efterfølgende forløb, der afslører Elsers standhaftighed, men også sprækker indadtil i nazistpartiet.
Men den historie, der synes at interessere ham mest, er Elsers forhistorie, der langsomt bliver afsløret i tilbageblik. Det er et fascinerende portræt af en almindelig spillemand med hænderne godt skruet på, der var lige ved at ændre verdenshistorien. Men det er først og fremmest et tankevækkende indblik i livet i en tysk landsby i 1930erne, hvor det i stigende grad bliver umuligt at leve et frittænkende, individuelt liv.
Som en kræftsvulst angriber nationalsocialismen det tyske folkesind, snigende, umærkeligt, indtil det er for sent, og ungdommen ikke længere bader og flirter i søen, men marcherer i gaderne i brune skjorter, mens ven angiver ven, og kærlighed og idealisme bliver farlige forhold, der må holdes bag lukkede døre.
Det er uhyggeligt og tankevækkende, selv om Hischbiegel i 'Urmageren' aldrig nærmer sig »Der untergangs« intensitet og skræmmende menneskeliggørelse af det tilsyneladende umenneskelige. Hvad »Urmageren« til gengæld har, er et skræmmende link til nutiden, der tvinger os til at stille spørgsmål ved den verden, vi lever i nu.
Elsers handling ville i dag måske blive betragtet som terror, men var han lykkedes med sit forehavende, var millioner af liv blevet reddet. Hvordan kunne han, i modsætning til de fleste omkring ham, se, hvad der var på vej? Og hvornår kan en handling, der i sig selv er forkert, retfærdiggøres, fordi det, der handles mod, er værre? Hvornår kan man være sikker på, at det er det rette at gøre? Hvem bestemmer? Og hvornår er otte uskyldige tjeneres liv for intet at regne mod én mands?
