Arvingerne II (4:7)
DR1 søndag 20.00

****

I 'Badehotellet' spiller Peter Hesse Overgaard kontorchef Aurland, der er pessimist og følelsesmæssigt blank som et A4-ark. I første sæson hørte han radio. I anden maler han skyer. I 'Arvingerne' er Overgaard anderledes i sine følelsers vold som kunstmæcenen Kim. Det er  lidenskaben til kunsten, der driver ham, både når han i skuffelse får Gro fyret i første sæson, og når han som i aftes forsøger at komme i bukserne på hende. Det gør ham til en farlig mand, og præcis som Gro ved vi ikke helt, hvor vi har ham.               

Der er mange forskelle på TV2s og DRs aktuelle seriebud, men det her er en af de væsentligste: Der er ingen sort-hvide figurer i 'Arvingerne'. Alle er til tider nogle dumme svin og sølle skrog, og vil vi leve med på Grønnegaard, må vi tage dem med alle deres brogede nuancer, menneskelige brister og højrøstede skænderier.                

De sidste var der mange af i aftes. Serien havde fået ny instruktør med Mads Kamp Thulstrup, og måske var det derfor, at stemningen i alle scener virkede lidt anspændt. Eller også var det fordi, hele familien er ved at gå i opløsning. Frederik har mistet troen på tilværelsen, efter at han har stødt både Emil og Gro fra sig. Han kan ikke forlige sig med Solveig, og hver en følelse gør ondt i hans krop. Gro har det heller ikke for godt: Hun har ikke fået bearbejdet Frederiks overfald, og hun er usikker på, om kunstsvindlen bliver en ny start eller enden på hendes karriere. Det går ud over Robert.               

Emil er hjemme, men deprimeret. I fængslet havde han intet. Nu har han næsten lige så lidt, og ingenting at se frem til. Og Signe, der ellers forsøgte at holde humøret højt, måtte se sin drøm blive mejet ned, fordi Thomas havde blandet frilandshamp i hendes mark.

        
Lad os kalde det et lille vildskud fra forfatternes hænder. Med 80 hektar jord til Grønnegaard burde selv et gammelt syrehoved som Thomas kunne have fundet et bedre sted til sin pot.

Til gengæld var høsten symbolsk. Vi er midt i sæsonen, mareridtet i Thailand er ovre, eventyret i den fynske muld er sat på pause, og hele familien er skåret ned til stubbe og sokkeholdere. De har det ad helvede til allesammen, og det er faktisk ganske modigt af serien at lade dem ligge der og ralle i selvmedlidenhed. Den må virkelig stole på, at vi følger den i modgang som i medgang.                

Nu har den så tre afsnit til at så nye frø og samle familien op igen. Alt er åbent, og intet er givet.

 

Hvad mener du om søndagens afsnit? Skriv din mening herunder - og husk den gode debattone!