Det var benhårdt for Pilou Asbæk at spille den dybt ensomme Didrich. Og den megen kritik af ’1864’ er lige så hård

Det var ubehageligt, men nødvendigt.

Scenen i sidste søndags afsnit af ’1864’, hvor godsejersønnen Didrich trækker en sæk over hovedet, mens preusserne angriber skanserne; det var Pilou Asbæks absolut mest ubehagelige oplevelse under optagelserne til Ole Bornedals historiske tv-serie.

- Didrich trygler og beder for sit liv, og når man giver sig så meget hen, som jeg gjorde, er man nede og røre ved nogle meget dybe følelser som frygten for at dø. Det var vildt ubehageligt, siger Pilou Asbæk.

I hans øjne er Didrich ikke en soldat, men en godsejersøn.

– Jeg ser ham som en traumatiseret, ulykkelig sjæl. En levende død. Han er ikke ond, men ynkelig.

En drengedrøm

Skuespillere og filmhold opholdt sig tre måneder i Prag, hvor alle de store slagscener blev optaget, og meget af tiden kunne de have deres familier med.

- Vi slog både alle varme- og vandrekorder, mens vi var dernede. Vi havde også vores egen krig, der udspillede sig, som var med til at gøre det hele mere virkeligt. Det var en drengedrøm at løbe rundt i tre lag uld, ride på hest, fægte og slås og en velsignelse at møde nogle mennesker, der kan skabe en scenografi, der er så troværdig, at det får illusionen til at forsvinde. Det er den største legeplads, nogen af os har oplevet.

Han er glad for, at ’1864’ har givet så mange lyst til at dykke ned i historien, og at serien har skabt debat.

- Jeg elsker historier. Derfor valgte jeg at blive skuespiller. Men jeg vil lyve, hvis jeg ikke siger, at det gør ondt, at folk er så delte omkring den serie, og at tonen har været så skinger, at det er tilladt at være mere ubehøvlet end ellers. Men gudskelov, at vi diskuterer. Hvis der ikke var den diskussion, ville jeg også være ked af det.

Et ulykkeligt menneske

- Det vigtigste for mig er, når min lille nevø på 12 år kommer hen og siger: ’Jeg har svært ved at forstå Didrich, men jeg har googlet alt om 1864 og læst alt, hvad jeg kan finde’. Så er det lykkedes.

- Personligt har jeg kun mødt positive reaktioner, og min familie har forskånet mig for anmeldelserne, siger Pilou Asbæk.

- Mange siger: ’Han er godt nok barsk, ham Didrich’. Men så siger de efterfølgende: ’Men jeg forstår ham godt, for det må være hårdt ikke at være elsket’.

- De siger det med så meget ærlighed, at man tænker: ’Jeg håber ikke, der er så mange uelskede mennesker i Danmark, for det er ensomt!’

Udfordringen for ham i rollen som Didrich er netop, at godsejer-sønnen er så ulykkeligt et menneske

– For mig er der ingen forskel på at spille en historisk person eller en person anno 2014. Fundamentalt ændrer mennesker sig ikke. Det er kun moden. Det må ikke være så distanceret, at man som seer ikke kan identificere sig med personen. Men det er hårdt at spille uelsket og lege med nogle fundamentale følelser, du aldrig håber selv at opleve. Jeg var nødt til at konfrontere det i mig selv for at finde ud af, hvordan jeg skulle portrættere hans skæbne og ulykke. For hvor kommer al hans vrede og frustration fra – og den ekstreme ensomhed? spørger Pilou Asbæk.