Den populære tv-vært afslører sjove facts om sig selv.

Netop nu er optagelserne til en ny sæson af ‘Nybyggerne’ i fuld gang. Den populære vært Peter Ingemann står denne gang i spidsen af programmet. Han kan dog bestemt ikke selv forestille sig at være deltager.

»Jeg er meget lidt handy. Jeg kan godt slå søm i, male og til nød tapetsere. Men det er vist også det. Jeg har haft fem huse i mit liv, og i starten var jeg nødt til at gøre nogle af tingene selv, men efterhånden som jeg er blevet ældre og tjener flere penge, så laver de professionelle det«, siger Peter til Realityportalen.dk og uddyber:

»Så jeg kunne ikke finde på at melde mig til ‘Nybyggerne’. Min kone ville heller aldrig bo i noget, som jeg har været i gang med. Så vil jeg blive single med det samme. Men faktisk vil jeg heller ikke selv bo i et rum, som jeg har sat i stand«, fortsætter han grinende.

LÆS OGSÅ: ‘Nybyggerne’-par afslører detaljer om babyen

LÆS OGSÅ: Simon og Ann vandt ‘Nybyggerne: Nu er huset solgt

Elsker joggingbukser


Selv om den jyske vært altid er meget velklædt i sine programmer, så er det ikke altid den slags tøj, som han ifører sig i sin fritid. Han har nemlig en forkærlighed for et helt bestemt sæt.

»Jeg har rigtig mange joggingbukser. Desværre ikke så mange af de nye slags Adidas, som jeg kan vise mig i for foran min redaktør. Dem har jeg kun fem af. Nogen tror, at det er fordi, jeg er blevet 43 år, smådesperat og vil være ung med de unge, men jeg har faktisk altid gået i det. Indtil jeg var 15 år ejede jeg ikke andet end joggingsæt. Og mit andendagstøj – til stor fortrydelse for min mor – var et H2O-joggingsæt«, forklarer Peter og afslører, at han også har et par træsko uden hælkap.

LÆS OGSÅ: Lise fra ‘Nybyggerne’ afslører: Derfor blev vi gift

LÆS OGSÅ: ‘Nybyggerne’ i Aalborg: Smugkig de nye huse

Følg med på Realityportalens Facebookside og Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.

Artiklen er bragt i samarbejde med Realityportalen